De 9 bedste vintage- og secondhand-butikker i København
Af Nikita Hoffmann Andersen - 16/09/2020
Home / Mode / Shopping / De 9 bedste vintage- og secondhand-butikker i København
Én kvindes fejlkøb kan hurtigt blive en anden kvindes drømmekøb, og der er masser af penge at spare! Vintage og secondhand er større end nogensinde, for her kan du shoppe med god samvittighed både overfor miljøet og din pengepung. ELLE har samlet Københavns 9 bedste vintage- og secondhand-butikker.
Én kvindes skrald, en anden kvindes skat…
At shoppe genbrug, secondhand og vintage er tre tendenser, som er større end nogensinde – og det kan vi sagtens forstå.
Når man shopper vintage og secondhand, er der nemlig ikke kun besparelser at hente, for tit får man også helt unikke items – og så gør man i øvrigt miljøet en tjeneste.
En tilføjelse til din garderobe behøver nemlig ikke at være fabriksny, faktisk tværtimod, og derfor bugner storbyerne af vintage-og secondhand-butikker, som sælger håndplukkede pre-loved items.