Celebrity

Se Justin og Hailey Beibers nye Beverly Hills-mansion til trecifret millionbeløb

- 03/09/2020

Det er ikke mere end et halvandet år siden, at det unge, celebre par, Justin og Hailey Bieber, smed 53 millioner efter deres mondæne hjem på Sunset Boulevard i Beverly Hills, men nu river de altså ’palæ’-pløkkerne op og flytter ind i et supersized 90210-mansion i det celebre Beverly Park til et trecifret millionbeløb.

Den 26-årige sanger, Justin Bieber, og hans 23-årige modelkone, Hailey Bieber, har endnu engang sat deres underskrifter på en købsaftale. 

Fremover kan vi altså finde Justin og Hailey højt oppe i Beverly Hills-bjergene, i det berømte og beskyttede Beverly Park, hvor også Sofia Vagara, Sylvester Stallone, Eddie Murphy, Rod Stewart og en masse adelige fra den saudiarabiske kongefamilie holder til. Det kan kun blive nogle hyggelige vejfester!

De to turtelduer – der blev gift (for anden gang) den 30. september 2019 – kan altså se frem til et nyt hjem på 11.000 kvm fordelt på syv soveværelser, ti badeværelser – for hvordan kan man overhovedet leve med mindre – hjemmetræningscenter, biograf med møbler i blå velour, en uendelig stor swimmingpool, spa, tennisbane og så videre. Her er der hvert fald ingen fare for at komme til at sidde på lårene af hinanden. 

Læs også: Kom indenfor i Chrissy Teigen og John Legends hjem, der er sat til salg for 150 mio. kroner

Huset blev oprindeligt bygget i 1980’erne, men er sidenhen blevet gennemrenoveret af den tidligere ejere fra Dubai, der har sørget for at gøre det bekvemmeligt og popstjerne-venligt. Og hvad koster sådan en ydmyg bolig så?