De 7 vildeste gaver Kylie Jenner har købt til datteren Stormi Webster
Af Selma Babette Ringmann Søgaard - 26/08/2020
Home / Kultur / Celebrity / De 7 vildeste gaver Kylie Jenner har købt til datteren Stormi Webster
Den 23-årige Kylie Jenner, der er det yngste medlem af Kardashian/Jenner-søskendeflokken, har siden datteren, Stormi Webster, blev født forkælet hende med eksklusive gaver, de fleste børn kun kan drømme om. ELLE har samlet de vildeste gaver Kylie har købt til Stormi.
I 2019 udnævnte Forbes Kylie Jenner som den yngste ‘selfmade’ milliardær.
Den titel har hun beholdt med en nuværende formue på godt og vel 5,7 milliarder kroner. Og med titlen som en af de yngste milliardærer i verden, er det klart, at Kylie kan købe lige præcis, hvad hjertet begærer. Det undrer os derfor ikke, at noget af hendes formue bliver brugt på hendes søde datter, Stormi Webster.
3-årige Stormi indtager helt klart en af topscorerpladserne, når det kommer til de mest forkælede stjernebørn – faktisk har hendes forældre investeret så meget i hende, at hun allerede har en personlig formue på over 3 millioner dollars – altså hele 18.849.000 danske kroner.
Stormi lever ikke ligefrem livet som et helt normalt 3-årigt barn, og hun har allerede haft et mere luksuriøst liv, end de fleste nogensinde kommer til at have. I en alder af blot 2 år havde Stormi allerede været på forsiden af magasiner, fløjet med privatfly, været ombord på private yachts og fået opkaldt en hel makeup-kollektion efter sig. På toppen af det kommer i øvrigt alle de glamourøse gaver fra hendes mor, der byder på alt fra diamantringe til millionponys.
ELLE har samlet et galleri over de 7 vildeste gaver Stormi har modtaget fra hendes velhavende mor, Kylie Jenner.