Katy Perry, der venter sit første barn sammen med Orlando Bloom, har tidligere afsløret barnets køn på den sødeste måde, og nu viser hun sin babymave frem i sin nye musikvideo...
Den 35-årige popsangerinde Katy Perry venter som bekendt sit første barn sammen med den 43-årige skuespiller Orlando Bloom, der allerede er far til 9-årige Flynn Christopher Bloom, som han har med topmodellen Miranda Kerr.
Katy offentliggjorde sin graviditet tilbage i marts måned, og den 4. april 2020 delte parret barnets køn på Instagram.
Katy har netop udgivet sin nyeste single Daisies med den dertilhørende musikvideo, og her viser hun stolt sin voksende babymave frem, iført en florlet, tynd blondekjole med en matchende kimono udenpå.
Den efterhånden store mave titter først frem under kimonoen, men i som videoen skrider frem, bliver Katy mere og mere bar, og til sidst er der frit udsyn til maven, der bærer parrets datter.
Katy har tidligere har været glad for at bruge både pangfarver og kæmpe rekvisitter i sine videoer, men i Daisies ser hun mere naturlig og jordnær ud end nogensinde. Musikvideoen er nemlig filmet på en blomstermark, og vi ser også Katy sidde på en sten i et skovområde med vand rindende hen over sine fødder.
Mon det er morgenet, der er trådt ind?
Læs også: 22 øjeblikke, hvor kendisforældre og deres børn var iført matchende tøj
Katy og Orlando har endnu ikke kommenteret på barnets navn, men er vi de eneste, der spekulerer på, om navnet på sangen mon er et skjult hint?
Skal den lille pige mon hedde Daisy? Det ville i hvert fald være supersødt.
Se Katys nyeste musikvideo Daisies herunder.