Home / Kultur / Celebrity / 12 af de mest overdådige tiaraer i den britiske kongefamilie
Vidste du, at hertuginde Kate Middleton er blevet spottet med den selvsamme tiara som prinsesse Diana modtog i bryllupsgave? Historien bag kongefamiliens tiaraer er uendeligt fascinerende, og derfor giver vi dig her det fulde overblik over 12 af de mest overdådige tiaraer i den britiske kongefamilie.
De fleste af os har nok på et eller andet tidspunkt i barndommen leget rundt med en plastiktiara og måske bar du endda en similibesat tiara til din konfirmation?
Tiaraerne i den britiske kongefamilie er bestemt ikke lavet af hverken plastik eller similisten og hver og en har sin egen unikke fortælling.
Tiaraer et symbol på prinsesser og dronninger, og en af de mest misundelsesværdige ting ved kongefamilien er, hvor mange overdådige tiaraer disse mennesker har adgang til – og nogle er så dyrebare, at man ikke kan sætte en pris på dem.
Læs også: Her er de 10 dyreste kendis-forlovelsesringe.
Vidste du fx, at hertuginde Kate Middleton bar en tiara til sit bryllup fra det mest prestigefyldte juvelhus, Cartier, med 734 brillanter og 149 stafett-diamanter?
Historien bag kongefamiliens tiaraer er uendeligt fascinerende, og derfor giver vi dig herunder det fulde overblik over 12 af de mest overdådige tiaraer i den britiske kongefamilie.
Foto: Mega
The Halo Tiara
Denne tiara blev lavet af det prestigefyldte juvelhus Cartier i 1936 og blev givet til Elizabeth IIs mor af hendes mand inden deres bryllup. Dronningens mor gav tiaraen videre til Elizabeth II i anledning af datterens 18-års fødselsdag, og den er siden blevet båret af prinsesse Magaret og hertuginde Kate Middleton, der bar den til sit bryllup med prins William. Tiaraen siges at være udsmykket med 739 brillanter og 149 stafett-diamanter (men hvem tæller?)
Foto: Mega
The Burmese Ruby Tiara
Dronning Elizabeth II fik næsten 100 burmesiske rubiner på sin bryllupsdag og fik dem senere lavet om til en tiara i 1973. Hun kombinerede rubinerne med diamanterne fra en anden demonteret tiara (som om rubinerne ikke var nok i sig selv).
Foto: Mega
Margaret Greville Emerald Tiara
Prinsesse Eugenie bar en smaragdbesat tiara fra 1921 på sin bryllupsdag d. 12. oktober 2018. Den midterste smaragd er angiveligt 93,70 karat tung! Ifølge det britiske nyhedsmedie The Telegraph, er tiaraen en del af en smykkekollektion, der blev givet til dronningens mor af Margaret Greville, der var et prominent medlem af samfundet og nær ven af dronning Mary. Dronning Elizabeth II arvede denne smaragdbesatte tiara i 2002.
Foto: Mega
The Diamond Bandeau Tiara
Meghan Markle bar The Diamond Bandeau Tiara på sin bryllupsdag og ifølge Kensington Palace er diamant-bandeauet af engelsk oprindelse og lavet i 1932, mens brochen i midten er fra 1893. Diamant-bandeauet blev oprindeligt lavet til dronning Mary, der levede i 1867 til 1953.
Foto: Mega
The Cambridge Lover’s Knot Tiara
Selv om vi almindeligvis forbinder denne tiara med den afdøde prinsesse Diana, blev The Cambridge Lover’s Knot Tiara oprindeligt lavet til dronning Mary i starten af 1900-tallet. Derefter gik det i arv til dronning Elizabeth, der gav det til prinsesse Diana i bryllupsgave, og vi har også set det pryde på hertuginde Kate Middleton.
Foto: Mega
The George IV State Diadem
Historien bag denne krone går langt tilbage, da den oprindeligt blev lavet til kroningen af kong George IV i 1821. Den er efterfølgende blevet båret af dronning Victoria og dronning Mary og har siden opholdt sig i familien. Dronning Elizabeth II bar den til sin kroning og den pryder stadigvæk hendes hoved, når hun rejser til og fra statens åbning af parlamentet. Desuden er den besat med 1.333 diamanter – hvilket vel er et beskedent antal for en dronning?
Foto: Mega
The Politimore Tiara
Denne tiara fra 1870’erne blev skaffet af dronningens mor som en gave til datteren prinsesse Margaret, dronning Elizabeth IIs søster, for at hun kunne bære den på sin bryllupsdag. Tiaraen blev solgt på en auktion i 2006 til intet mindre end 7,9 millioner kroner!
Foto: Mega
The Grand Duchess Vladimir Tiara
Denne tiara tilhørte den russiske storhertuginde Vladimir og blev købt af dronning Mary, der gav den videre til sit barnebarn dronning Elizabeth II (som om der ikke var nok arvestykker i familien allerede).
Foto: Mega
The York Diamond Tiara
Som regel bliver de royale tiaraer nedarvet, hvilket dog er en undtagelse for denne eksakte tiara, der i stedet blev købt. Hertuginden af York, Sarah Ferguson, blev den heldige ejer af tiaraen, da dronning Elizabeth og prins Phillip købte det til deres svigerdatter Sarah for, at hun kunne bære det på sin bryllupsdag med regentparrets søn prins Andrew. Selv om der senere fulgte en skilsmisse, har Sarah fortsat beholdt tiaraen og båret det til få lejligheder – blandt andet til sangeren Elton Johns White Tie and Tiara Ball i 2001.
Foto: Mega
Queen Alexandra’s kokoshnik Tiara
Denne overdådige tiara var en gave fra Ladies of Society til kong Edward VII og dronning Alexandra på deres bryllupsdag i 1888. Den seneste heldige ejer er ikke overraskende dronning Elizabeth II, der må have et helt walk in closet til sine tiaraer alene!
Foto: Mega
The Spencer Family Tiara
En af prinsesse Dianas mest brugte tiaraer havde oprindelse i hendes egen familie. Diana bar tiaraen under sit bryllup med prins Charles, men den blev også båret af begge Dianas søstre og svigerinden på deres bryllupsdag. Det er dermed, teknisk set, ikke en tiara, der tilhører den britiske kongefamilie.
Foto: Mega
The George Vi Sapphire Tiara
Dronning Elizabeth IIs far gav hende safirjuveler (oprindeligt købt af George VI) som en bryllupsgave i 1946 – og selvfølgelig havde hun en matchende tiara fra 60’erne…