Fra privatfly, hjerteformede pandekager og videomontager, der er en Oscar værdig… Her er et resumé af Valentines Day fejringerne, som de så ud hos Kim og Kanye, Jennifer Lopez og John og Chrissy.
Hvis du savnede en date i fredags, på Valentines Day, og reinkarnerede Bridget Jones i et selvmedlidenhedsorgie af papvin og Ben & Jerrys i sengen, mens du smed eder og forbandelser over den ene kærlighedserklæring efter den anden på Instagram – så skal du nok ikke læse videre her… For synes du, at dine venners forhold var en anelse for overeksponerede, er det intet imod det, de kendte kunne diske op med på dagen, vi elsker at hade. Eller var det hader at elske? Uanset giver vi dig her en kærlighedscocktail af de kendtes ekstraordinære Valentines Days fejringer. Og ja, det involverer både privatfly, rejser, private dining og pandekager, der er formet som hjerter… Det var så lidt!
Kim Kardashian og Kanye West
Der mangler sjældent noget, når Kim og Kanye sætter sig et projekt for. Og Valentines Day var selvfølgelig ingen undtagelse, da Hollywoods mest ’extra’ par fejrede kærligheden. Og her taler vi ikke om parfumerede Hallmark-kort, langstilkede røde roser eller jordbær dyppet i chokolade… Eller, det var i så fald ikke det, der blev delt på the gram. Her kunne vi andre dødelige se med, da de to spenderede dagen med en tur til Gabo San Lucas i Mexico – en sted, der angiveligt skulle være ’a little slice of heaven’ ifølge Kim. Vi ved godt, at misundelse er en grim ting, men i guder, der er langt fra heldagsregn og blomster fra tanken til en overraskelsestur til Mexico. Mænd, tag noter og kom ind i kampen næste år.
Kylie Jenner
Kylie Jenner går aldrig ned på en temafest og er kendt for at holde nogle af de mest eksorbitante af slagsen i en kaliber, der er så over-the-top at det næsten er vulgært. Men vi kan alligevel ikke andet, end at forgabe os lidt i at man kan gå så meget all-in på temafester så mange gange om året, som Kylie Jenner gør det. (Nogle af os er stadig ved at komme os over en polterabend vi arrangerede i 2013, hvor både balloner og servietter skulle have samme farve, men det er en historie til en anden gang.) Tilbage til Kylie, der (surprise!) kastede om sig med kærlighed på Valentines Day og holdt en brunch for sine veninder og datteren Stormi – et arrangement, der satte alle V-day brunches helt til hjørne. Party-planner-prinsessen havde dækket op med lyserødt service, servietter med hver gæsts navne broderet, bamser med lyserødt slik ved hver plads, røde roser – og til at trumfe hele set-up’et: Personlige håndskrevne kort til alle, hvor der stod ”I love you because…” Til veninden Yris Palmer stod der: ”I love you because you’re always there for me” og til Stassie Karanikolaou stod der: ”I love you because you make me smile when I forget how to”. Hele arrangementet blev rundet af med hjerteformede balloner, avocadotoast, kanelsnurrer og supper med hjerteformede rejer på toppen – spørg os ikke, hvordan det er muligt, men hvad Kylie ønsker skal Kylie tilsyneladende få…
Jennifer Lopez og Alex Roderiguez
Noget tyder på, at 2020 er J-Los år. Fra hendes Superbowl-optræden med Shakira, der blev den mest sete og omtalte nogensinde, til doubledate med Meghan og Harry i Miami til et forestående bryllup med Alex Roderiguez… Selvfølgelig missede de to ultra-omtalte turtelduer ikke muligheden for at vise, at det ikke kun er på scenen og den røde løber at de slay’er – det er også på kærlighedsfronten. Således postede de begge behørige videomontager med Oscar-potentiale på deres respektive Instagramprofiler, hvor den ikke fik for lidt med kærlige lovprisninger af den anden. Lopez’ postede en sort/hvid video med Alex og teksten: ”To love and be loved. That’s happiness. You all make my heart so full and I love you so much. Happy Valentines Day. Macho, you make all my biggest dreams come true!” Videoen har tilsat lyden af Edit Piafs ‘C’est Amour’. A-rod kvitterede med: “Happy Valentines Day to the woman who make me a better person, to my champion and superstar. Every day with you is a blessing and I’m so lucky. What a year it’s been already, and there’s so much more joy to come. I love you,” med musikalsk underlægning af Billy Joels ’This is the Time’.
Chrissy Teigen og John Legend
Der er ingen tvivl om, at et af de par, vi elsker allermest fra landet, hvor alt glimter, er Chrissy og John. Mest på grund af Chrissy, der er forbandet morsom, at hun burde have sit eget show. Som i lav-det-nu! Men indtil videre svælger vi bare i alt hun deler fra Teigen/Legend-hjemmet på alle de sociale medier der findes. Og vi lapper det i os – uanset om det er hverdag eller i dette tilfælde Valentins Day. Dagen startede, så vidt vi kunne stalke os til (tak, Insta Story) med at Johnny-boy gik i køkkenet og kreerede hjerteformede pandekager til la famiglia. Han blev tilsyneladende i køkkenet lidt endnu, for ungerne (Luna og Miles) blev spist af med fried chicken inden John og Chrissy i bedste A-list stil tog et privatfly fra deres hjem i Beverly Hills til en celeber restaurant i det nordlige Californien, hvor de blandt andet fik kaviar (igen, tak for Insta Story dokumentation, Chrissy). Er det for meget at forlange, at ønske sig en mand der både sørger for hjertepandekager og privatfly på en og samme dag? Nej!
Gigi Hadid og Zayn Malik
OK, så det er måske lidt misledende information, for vi ved faktisk ikke helt hvad de to rent faktisk fortog sig af mere eller mindre romantiske aktiviteter på hjertedagen. MEN! Én ting er dig sikkert: Gigi Hadid og Zayn Malik benyttede V-Day til at offentliggøre, at de igen er sammen. Og mon ikke de fejrede dagen på bedste amerikanske manér med elementer af samme sødsuppe som resten af parrene i denne artikel?