Det danske brand VILA fejrer 20 års jubilæum med eksklusiv mini-kollektion i samarbejde med franske Valentine Gauthier
2014 er året hvor VILA fejrer sit 20 års jubilæum. Og det gør de med et brag!
Det danske highstreet-brand VILA har nemlig slået pjalterne sammen med den up-and-coming franske designer Valentine Gauthier.
Se også: Vind Vila kjolen fra forsiden
Den parisiske designer er kendt for sit stilfulde design og smukke prints i lækre materialer og på spørgsmålet om, hvad netop hun bringer af værdi til designsamarbejdet, svarer Valentine
“Et pariser-chic udtryk. Parisiske kvinde vil gerne kunne gå ud og få en drink i det samme tøj, som hun har på på arbejde, og det er denne cool og afslappede tilgang til at klæde sig på, som jeg har bragt ind i samarbejdet med VILA”.
Og VILAs designer, Ida Chalmer, tilføjer
Vi har en historie for at designe feminint og moderigtigt tøj og vores 20 års jubilæum handler netop om dette; at skabe tøj som vores kunder ikke kan leve uden og som giver lige det ekstra til garderoben. Vi føler at Valentine Gauthier er det perfekte match.
Se også: Derfor vil Kate Upton ikke sulte sig selv tynd
Så hvad kan vi forvente af denne 10-styks capsule kollektion? Silke, uld, print og kvalitet og håndværk til fornuftige priser!
Den eksklusive limited edition kollektion vil lande i VILAs butikker samt online d. 11. oktober.
Følg med under hashtag’et #ValentinePourVila