Du er måske ved at komme dig over julens shoppe-ræs og har igen fundet lysten til at tjekke et par budgetvenlige 'new arrivals' ud. Men du behøver ikke selv trawle samtlige brands’ webshops igennem – kig bare her, hvor vi har gjort forarbejdet for dig og samlet 10 beige og sorte onsdagsønsker under 1.000 kroner.
Julen er overstået, det samme er nytåret, og ligesådan den første uge af januar, som alle og enhver ved på en måde er en ikke-uge, der faktisk ikke rigtig findes.
Nu er uge 2 dog godt i gang, og vi er sprængfyldt af energi til et nyt, spændende år.
Nytårsforsæt er der mange af, men ærligt talt hvor tit holder de gode intentioner om ‘new year, new me’ egentlig? Skift planerne om mere broccoli ud med nytårsforsæt på vegne af din stil og fremtoning. Skal den ændre sig i det nye år? Måske bare en smule? Eller skal du bare fortsætte den sti, du allerede er på?
Uanset hvad er der masser af nye fund i butikkerne, som kan støtte op om enten det ene eller det andet.
Du føler dig måske en smule ruineret ovenpå december, som tit ender med at blive en dyr måned, så start stille ud og tilføj et par budgetvenlige køb, som du samtidig med sikkerhed vil blive glad for langt ind i det nye år (fejlkøb forlod vi i 2010’erne).
Læs også: 10 produkter og en bundærlig guide til mere zen i 2020.
Det er ikke til at komme udenom lange bermudashorts og højskaftede støvler, så hvis du elsker det look, kan du roligt klikke de items hjem.
Find begge i galleriet herunder hvor vi i alt har samlet 10 beige og sorte onsdagsønsker under 1.000 kroner til dig – for den farvekombination kan du også rolige tage med dig ind i det nye årti.