Mode

NYHED: Bottega Veneta bliver en del af Copenhagen Fashion Summit 2014

- 07/04/2014

Danish Fashion Institute løfter sløret for det endelige lineup af speakers, der skal tale om bæredygtighed ved Copenhagen Fashion Summit...

Det er netop blevet offentliggjort at Bottega Venetas CEO Marco Bizzarri er blandt det stærke linup af talere til årets internationale konference om bæredygtighed Copenhagen Fashion Summit.

I det officielle program fremgår det nemlig, at en af konferencens hovedtalere er Bottega Venetas CEO, Marco Bizzarri, og med offentliggørelsen af ham, samt to øvrige repræsentanter fra lukusbranchen, sætter Copenhagen Fashion Summit fokus på, at bæredygtig mode kan være meget andet end organiske bomulds t-shirts, det kan også være luksuriøst og endda glamourøst. De to andre “luksus”-talere, er Kering-gruppens CSR-chef Marie-Claire Daveu samt Livia Firth, som udover at være gift med skuespilleren Colin Firth, har stiftet Green Carpet Challenge, der sørger for, at celebrities på den røde løber verden over kan være iklædt bæredygtigt design fra de største modehuse som Lanvin, Valentino og Tom Ford. Desuden vil H&M, Vanessa Friedman (moderedaktør på Financial Times) og den danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen samt flere andre være at finde på talerstolen.

HKH Kronprinsesse Mary, som er protektor for Copenhagen Fashion Summit, skyder konferencen i gang med den officielle åbningstale, der finder sted næste gang i Operaen d. 24. april 2014.

Følg med på copenhagenfashionsummit.com