80 kvinder. 40 røde super-biler. Og en tur fra London til Paris, Geneve og Monaco. Det lyder sjovt, ja, men hvad var formålet? Det får du her. Og det er vigtigere, end du tror.
80 kvinder. 40 røde super-biler. Og en tur fra London til Paris, Geneve og Monaco. Det lyder sjovt, ja, men hvad var formålet?
Det får du her. Og det er vigtigere, end du tror.
De 80 kvinder var nemlig på en mission: En mission om at indsamle flest muligt penge ind til tre vigtige velgørenhedsorganisationer som en del af den årlige velgørenheds-tour Cash & Rocket.
Gennem hårdt benarbejde med at inddrive donationer fra deres respektive netværk, indsamlede kvinderne, herunder undertegnede fra ELLE, 6 millioner kr. som doneres ubeskåret til fondene Sumbandila, Helen Bamber Foundation og Dream for Future Africa. Organisationer, der alle støtter kvinder og børn, der er underbemidlede og har brug for uddannelse eller har været udsatte for grov vold eller totur.
Cash and Rocket 2010 løb af stablen i juni måned, og i oktober blev det endelig tid til at overlevere de indsamlede donationer. Og det sker ikke bare ved at sende en check. Nej, stifteren af Cash & Rocket, Julie Brangstrup tager selv til Afrika med nogle af de kvinder, der har været med til at fundrasie og deres døtre, for personligt at give donationerne til dem, de tilkommer.
Læs også: Kan 80 kvinder indsalme 6 millioner kr. på fire dage? Ja!
Det er blandt andet skolen Luvulani i Sydafrika, hvor midlerne fra Cash & Rocket blandt andet har sørget for at skolen har fået nyt tag (det gamle gik i stykker under en regnstorm), skolegården er blevet brostensbelagt, børnene har fået et ’jungle gym’ (der ifølge skoleinspektøren er det bedste i miles omkreds) og alle eleverne har fået nye t-shirts til deres skoleuniformer. Det er alt sammen ting, der er med til at skabe rammerne for en god skolegang, og skaber fundamentet for at der kan være fokus på undervisningen frem for skolens mangler. I år, da Cash & Rocket besøgte skolen, havde de stakkevis af nye bøger med til skolens bibliotek.
I videoen nedenfor kan du se hvordan Luvulani skolen tager imod Cash & Rocket deltagerne og deres døtre, der er der for at overlevere årets donationer.
Desuden financierer de penge, der indsamles gennem Cash & Rocket, hvert år at otte talentfulde afrikanske børn får et fuldt scholarship gennem Sumbandila. Børnene udvælges blandt mere end 400 applikanter, hvor de dygtigste tildeles scholarshippet. Det betyder ikke blot, at deres liv bliver ændret for altid, men også, at disse børn, der er højt begavede, kan få den uddannelsesmæssige ballast der skal til for, at de kan skabe positive ændringer i deres lokalsamfund i fremtiden.
I videoen nedenfor kan du se hvordan pigen Uapa, der får overraskt et fuldt scholarship af Julie Brangstrup og Cash & Rocket gennem Sumbandila.
Cash & Rocket er stiftet af den danske powerkvinde Julie Brangstrup, der siden 2012 har kørt forrest i missionen om at indsamle penge til velgørenhed på en måde, det aldrig før er set. Hvert år håndplukker hun 80 markante kvinder fra hele verden, som qua deres imponerende karrierer og netværk formår ikke blot at sprede opmærksomhed på vigtige problemstillinger som manglende uddannelse i u-lande, trafficking, mangel på mad mm., også formår at ’fundraise’ – altså inddrive donationer i en størrelsesorden at bidragene gør en markant forskel og ændrer liv, der hvor donationerne deles ud.
Se alle videoerne fra Cash & Rocket Africa Tour 2019 på ELLEs YouTube!
Formlen for Cash & Rocket er ens hvert år: Alle, der deltager i touren betaler egenhændigt et indskud pr. bil, der dækker alle omkostninger på turen, således at de donationer, der indsamles undervejs kan gå ubeskåret til årets velgørenhedsorganisationer. Løbet strækker sig over 4 dage hvor karavanen af biler, der alle er folieret i ens rød folie, spreder masser af opmærksomhed på vejene mellem de internationale storbyer der ligger for skud på ruten. I hver by Cash & Rocket når til undervejs, er der store fester, der også hostes med det formål at fundraise til årets indsamling.
Og selvom det lyder som en fest giver det først rigtigt mening, når man som deltager står på afrikansk grund og ser hvorfor alt postyret var nødvendigt.
I videoen nedenfor kan du se reaktionerne fra Juliette, der kørte Cash & Rocket 2019 og hendes datter Gigi, der er taget med til Afrika for at se, hvordan verden også kan se ud.
Forberedelserne til Cash & Rocket 2020 er allerede i gang, og ELLE driver naturligvis igen en indsamling, som du kan støtte. Alle donationer går ubeskåret til fondene, og alle bidrag (som kan trækkes fra i Skat) kan gøre en forskel! Hold øje med ELLE.dk og Instagram i det nye år, når vi begynder at tælle ned til årets indsamling.