Celebrity

Kom med indenfor når Kylie Jenner viser rundt på Kylie Cosmetics’ hovedkontor

- 15/10/2019

22-årige Kylie Jenner, der står bag beauty-imperiet Kylie Cosmetics, har netop delt en ny video på sin YouTube-kanel, hvor hun giver os en guidet tur rundt i det enorme Kylie Cosmetics’ kontor. Se med her og dån over alt fra hovedkontorets fælleskøkken til det imponerende showroom med alle Kylies produkter.

22-årige Kylie Jenner er ikke bare en del af Kardashian/Jenner-familien, der lever godt af realityshowet Keeping Up With The Kardashians, hvor millioner af seere verden over nu på 17. sæson følger med i familiens liv.

Nej, det yngste skud på stammen er nemlig også kvinden bag det succesfulde skønhedsbrand Kylie Cosmetics, og bl.a. de to ting tilsammen gør, at Kylie Jenner er blevet kåret som verdens yngste selvgjorte milliardær.

Men den slags kommer man selvfølgelig ikke sovende til, og derfor bruger Kylie naturligvis også mange af døgnets timer på sit kontor.

Og hvilket kontor!

I en ny YouTube-video viser Kylie Jenner, der er mor til datteren Stormi Webster, rundt på Kylie Cosmetics enorme hovedkontor i Los Angeles, og sæt dig bare klar til den helt store gennemgang, der både inkluderer ankomstrum, adskillige kontorer og mødelokaler, fælleskøkken, ’glam room’, fotostudier og Stormies eget værelse.

Kylie starter turen i ankomstrummet, hvor kontorets gæster kan melde sin ankomst og i øvrigt slappe af foran det enorme TV, der viser små videoklip med Kylie i.

Rundt om hjørnet venter et gigantisk åbnet rum, hvorfra der er adgang til diverse aflukkede kontorer og mødelokaler.

Foto: YouTube

Herfra går turen blandt andet ind i Kylies mest brugte mødelokale, der er fyldt med pelsbesatte kontorstole. Men de skal da også være rare at sidde i, for herinde afslører Kylie, at hendes længste Kylie Cosmetics-møde nogensinde varede hele 9 timer.

Wow, hvad mon de besluttede den dag?

Læs også: Kris Jenner viser rundt i sit nye og aldrig før sete hjem.

Dernæst er det tid til at besøge kontorets fælleskøkken. Rummet er egentlig holdt i neutrale nuancer – primært sort – men som overalt på Kylie Cosmetics’ hovedkontor florerer pink detaljer, stel og pyntegenstande.

Foto: YouTube

I køkkenet kan alle de ansatte spise sammen – og så kan de nyde synet af en hel væg, der er udsmykket med Kylies lipkits i hver sin lille ramme. Det er særligt de små lipkits, der er populære i Kylie Cosmetics, og således kan medarbejderne blive mindet om, hvorfor de er der, mens de nyder deres frokostpause.

Psst! Der er også op til flere køleskabe fyldt med diverse lækre drikkevarer, så vi tror ikke, de ansatte mangler noget.

Foto: YouTube

Efter et stop på Kris Jenners og Kylies private kontorer, der er fyldt med personlige minder som fotos og prisstatuetter, går turen videre til Kylie Cosmetics’ showroom.

Læs også: Kom med indenfor i Kourtney Kardashians børns legehus, der er alt andet end almindeligt.

Her er hvert et produkt, som skønhedsbrandet har skabt, samlet, og her kigger Kylie tilbage på sin første fødselsdagskollektion og sjove ’props’, som hun har brugt på tidligere fotoskydninger.

Foto: YouTube

Ethvert sted hvor Kris Jenners fem døtre, Kourtney, Kim, Khloé, Kendall og Kylie opholder sig, har naturligvis også et ’glam room’, hvor reality-stjernerne kan sidde og hygge sig, mens deres makeupfolk ordner dagens look.

Kylie Cosmetics’ hovedkontor har selvfølgelig også separate rum til at skabe YouTube-videoer og kampagner i, og den slags kræver et perfekt look, som ordnes i hovedkontorets specielle ‘glam room’. Der er ét til venner og familie og ét seperat til Kylie. Naturligvis. 

Foto: YouTube

I det førnævnte studie til skydninger af Kylie Cosmetics-kampagner skal hverken hovedpersonen, Kylie, de inviterede samarbejdspartnere/modeller som fx hendes søstre, eller de mange medarbejdere gå tørstige rundt.

Læs også: Kom med indenfor i Kylie Jenners million-dollar-taskerum.

Og her har man spurgt sig selv: “Kan mindre end en Möet-automat gøre det?” Nej, ikke rigtig vel. (Ps. sådan en ønsker vi os også):

Foto: YouTube

Sidst men ikke mindst fylder Kylie Cosmetics-arvingen selvfølgelig også. Kylie går ingen steder uden sin 1-årige datter Stormi Webster, og derfor har hun selvfølgelig sit helt eget rum på hovedkontoret i direkte forlængelse af sin mors kontor.

Her kan hun lege og sove til middag, og mon ikke også hun kan udtænke sin første makeup-kollektion i samarbejde med Kylie Cosmetics herindefra, når hun bliver lidt ældre?

Foto: YouTube

Du kan se hele Kylie Jenners udførlige guidede tur rundt i Kylie Cosmetics-hovedkontor i videoen herunder.

Glæd dig udover ovenstående også til at se Kylies specielle M&M’s med sit eget ansigt på, Kris Jenner alkoholstation og et bundt roser lavet af penge: