Celebrity

Meghan Markle har redesignet sin forlovelsesring og tilføjet endnu flere diamanter

- 15/10/2019

Den britiske hertuginde Meghan Markle har redesignet den forlovelsesring, prins Harry præsenterede for hende ved sit frieri i 2017, og den smukke botswanske centerdiamant er nu flankeret af endnu flere diamanter. Se forskellen på den originale og nuværende ring her!

Den 27. november 2017 annoncerede det britiske kongehus, at dronningen Elizabeths barnebarn, prins Harry, havde forlovet sig med den amerikanske ex-skuespillerinde Meghan Markle.

I den forbindelse fik Meghan Markle præsenteret en gedigen diamantring af sin dengang kæreste, prins Harry. Hun sagde som bekendt ja, og den 18. maj 2018 blev hun til hertuginde ved et storslået bryllup i St George’s Chapel i Windsor Castle.

Ringen, åh ringen, som prins Harry skabte til sit hjertes udkårende (i samarbejde med smykkefirmaet Cleave & Company) bestod af et guldbånd med tre diamanter.

Den enorme cushion cut centerdiamant er fra Botswana – et land som den britiske kongefamilie har et særligt forhold til, og som Harry selv har besøgt mange gange både som barn og voksen. Desuden var det i Botswana, at Meghan Markle og Prins Harry i starten af 2017 holdt to ugers romantisk ferie. Den store diamant i midten af ringen er indfattet mellem to andre diamanter fra prins Harrys mors prinsesse Dianas smykkekollektion.

Foto: MEGA meghan-markle-original-ring-elle-dk.jpg

Meghan stoppede med at bære sin forlovelsesring i de sidste måneder af sin graviditet – højst sandsynligt på grund af hævede fingre. Derefter blev hun kun set med sin vielsesring, som er et enkelt guldbånd – også skabt af Cleave & Company – og som angiveligt var en gave fra dronningen.

Nu, hvor Meghan har født parrets søn Archie Harrison Mountbatten-Windsor, er hun igen begyndt at gå med sin showstopper af en forlovelsesring, men noget har ændret sig… Meghan Markle har nemlig redesignet sin forlovelsesring og tilføjet endnu flere diamanter og dermed mere sparkle.

Ringens førhen simple guldbånd er nemlig blevet skiftet ud med et tyndt bånd af små diamanter.

Foto: MEGA

Hvorvidt de ekstra diamanter var Meghans egen idé, eller en form for ’push present’ fra Harry melder historien ikke noget om, men under alle omstændigheder er diamantbåndet ikke den eneste form for opgradering, Meghans smykkeboks har fået inden for den seneste tid.

Læs også: Både Kate og Meghan sværger til dette beauty-produkt til under 400 kroner.

Efter fødslen af Meghan og Harrys søn, Archie, fik Harry nemlig lavet en såkaldt ’eternity ring’ hos den anerkendte kendissmykkedesigner Lorraine Schwartz. Ringen, som Meghan nu bærer sammen med både sin forlovelsesring og vielsesring, blev angiveligt givet for at markere parrets første bryllupsdag samt deres voksende familie.

Foto: MEGA

I indersiden af ringen sidder der desuden tre yderligere sten, nemlig Meghan, Harry og Archies respektive fødselssten.

Og mon ikke der er gjort plads til en ekstra eller to, hvis familien udvides igen?

Psst! Hvis du – ligesom os – ikke kan få nok af diamanternes skær og de vilde forlovelsesringe, som kendisserne løfter rundt på, så se med i galleriet herunder hvor vi har samlet hele 17 enorme forlovelsesringe: