Er du nysgerrig på spritualitet, holistiske ceremonier, meditation, lydhealing, performances og intimitet? Så skal du tage din veninde, søster eller mor under armen og komme til Nordic Flow Festival, der løber af stablen fra Matchabar i Magasin den 24. og 25. juni 2019.
Få ting har fået så stort et boom over den seneste tid som den alternative og spirituelle verden.
Astrologi, meditation, intimitet, yoga og den holistiske tankegange stormer frem – måske ved du allerede en del om de forskellige emner, men nu har du chancen for at dedikere to eftermiddage og aftener til at opleve en bred vifte af den nye verden.
Nordic Flow Festival er til dig, der vil genoplade kroppen.
Her vil du over festivalens to dage bliv fyldt op med workshops, talks, vejrtrækningsøvelser, healing-ceremonier og meditation – ledt af nogle af Nordens førende stemmer indenfor holistisk sundhed, spiritualitet og velvære.
”I de nordiske lande er vi vant til at operere ud fra vores intellekt. Vi er højtuddannede og på mange måder yderst privilegerede, men alligevel lider mange af os af depression, stress og en manglende evne til at føle os som frie individer. Vi er så vant til at søge efter en identitet gennem de karakterer, vi får på vores studie, eller den titel vi har på vores arbejde. Men det fremmedgør os i værste fald fra vores kroppe og sind,” fortæller Anna Lundgaard, der er medstifter af Nordic Flow Festival.
Nordic Flow Festival løber af stablen fra Matchabar i Magasin på Kongens Nytorv mandag den 24. juni og tirsdag den 25. juni 2019.
Programmet begynder hver dag kl. 15.00 og slutter igen kl. 22.00 – og i de syv mellemlæggende timer skal du kun bekymre dig om at suge til dig.
Du kan blandt andet glæde dig til at opleve Kundalini Yogi med The V movement co-founder, Amanda Nørgaard, meditation ved meditationsrådgiver, Jesper Westmark, seksuel healing ved Jakob Kaergaard samt soul movement ved Toniah Pedersen.
Du kan købe billet til én dag for 750 kroner – eller få den fulde oplevelse ved at deltage begge dage mod en billetpris på 1.111 kroner – begge fås lige HER.
Psst! For hvert en billet, der bliver solgt, planter Nordic Flow Festival et træ for at støtte treesisters.org.
Da festivalen foregår i Machabar, vil det være muligt at købe diverse økologisk vegansk mad og drikkevare hos Machabar.
Læs meget mere om Nordic Flow Festival – og lær alle festivalens workshop-holdere at kende lige HER.