Celebrity

Alt, du skal vide om Kim Kardashian og Kanye Wests søn, Psalm West

- 20/05/2019

Reality-stjernen, Kim Kardashian, og hendes rappermand, Kanye West, har endnu engang udvidet familien med endnu en mini-medlem. Sidste skud på stammen er en søn ved navn, Psalm West, og her er alt, vi ved om ham.

Den 38-årige reality-gigant, Kim Kardashian, og hendes lige så kendte rappermand, Kanye West, delte fredag den 10. maj 2019 den glædelige nyhed, at deres rugemor havde født parrets fjerde barn dagen før.

Den lille dreng vejede 2,9 kilo ved fødsel.  

Kim fødte selv parrets to første børn, North og Saint, men efter komplikationer tydede parret til rugemoderskab, og sådan har de nu budt både deres tredje og fjerde barn velkommen.

Under et interview med Andy Cohen i januar 2019 afslørede Kim Kardashian, at parret ventede sig endnu et familiemedlem, men i forhold til terminsdato svarede hun bare ”snart”.

Snart viste sig altså at være den 9. maj 2019, og en uge senere, lørdag den 18. maj 2019, tyede Kim K så til de sociale medier, idet hun for første gang viste et billede af sin nye søn og langt om længe afslørede hans navn.

Psalm West.

Kim Kardashian og Kanye West er ikke ligefrem kendte for at kalde deres børn for de mest almindelige amerikanske navne, men én ting havde Kim dog lovet: Parrets fjerde barn skulle ikke opkaldes efter en retning eller en by, ligesom deres to døtre North West og Chicago West.

Lillebror, Psalm, fik derimod mere tilfælles med Kim og Kanyes første søn, Saint West, idet hans navn også har bibelske referencer.

Psalm skal nemlig udtales med stumpt p og dermed ’salm’, som på engelsk betyder ”en hellig sang eller digt, som bruges i tilbedelsen”.

Læs også: Kanye West ærede sin afdøde mor med den vildeste gestus på mors dag.

Under tidligere interviews og i familiens hit-serie, Keeping Up With The Kardashians, har Kim løftet sløret for parrets overvejelser i forhold til barnets navn, og dengang overvejede Kim at navngive sin søn Rob efter sin far og storebror.

Fans har ligeledes spekuleret i, om Mr. Og Mrs. West mon havde navngivet den nyfødte dreng Bear, fordi Kim postede et billede fra sit baby-shower med en bjørne-emoji.

Det blev dog hverken Rob eller Bear, der vandt førstepladsen, og Kim og Kanye er altså nu forældre til fire børn, North, Saint, Chicago og Psalm.

Psst! Det var som bekendt Kims søster, Kourtney Kardashian, der midt under et interview hos Ellen informerede Kims mor, Kris Jenner, om at Kims rugemor var gået i fødsel.

Hvis du ikke allerede har set den sjove video, kan du se den herunder: