Den evigt smukke Penelope Cruz står bag instruktionen af en sexet reklamevideo for hendes nye undertøjskollektion L’Agent for Agent Provocateur. Se videoen her…
Lingerimærket Agent Provocateur har netop lanceret en utrolig sexet lingeri-kollektion i samarbejde med søskendeparret Penelope og Monica Cruz under navnet L’Agent.
Monica Cruz har tidligere været kampagnemodel for Agent Provocateurs undertøjskollektioner, hvoraf ideen til design-samarbejdet mellem søskendeparret og undertøjsfirmaet blev født.
Se også: Shoppeguide: 10 chikke culottes
Monica og Penelope Cruz har lavet en 5-årig kontrakt med L’Agent om at designe de kommende kollektioner, hvor der er ekstra fokus på sexede styles til alle kvinder. Om tankerne bag L’Agents og kollektionenes styles fortæller Penelope Cruz netop, at hun ønsker at sende et budskab om, at kollektionen er for alle kvinder.
Hun fortæller, hvordan hun ser skønhed i rigtig mange forskellige kvinder, og hvordan hun derfor har prøvet at designe kollektionen på en måde, så alle kvinder føler sig repræsenteret. Det første af den sexede kollektion er netop landet hos Anne Sax i Grønnegade og på butikkens webshop.
Læs mere: Britney Spears lancerer ny undertøjslinje for Triumph
Penelope Cruz er også kvinden bag den meget (!) sexede reklamefilm, som L’Agent har lavet for kollektionen – og ikke nok med, at Penelope Cruz har instrueret filmen, så hun optræder også selv i den. Se videoen og det fine undertøj her:
Vi har samlet billeder af det fine undertøj fra kollektionen i galleriet nedenfor.
… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare 🙂