Shopping

Tag til luksustøjmarked på Apollo Bar og støt familierne på Udrejsecenter Sjælsmark

- 14/05/2019

Fashion Market afholder tøjmarked lørdag den 18. maj 2019 på Apollo Bar, hvor al overskud går ubeskåret til Together We Push og deres arbejde på Sjælsmark Udrejsecenter. Støt en god sags tjeneste få samtidig helt nye styles fra både kommende, nuværende og tidligere kollektioner fra danske designere og fashionable kvinder med hjem.

Lørdag den 18. maj 2019 afholder designer Louise Lyngh Bjerregaard og model Lykke May Andersen et kæmpe luksustøjmarked til fordel for de udviste flygtningefamilier på Sjælsmark Udrejsecenter i samarbejde med Together We Push og med støtte fra Apollo Bar. 

De to seje kvinder har samlet en stor del af den danske modebranche og influencere, herunder Stine Goya, Han Kjøbenhavn, Ganni, Mads Nørgaard, Wood Wood, Helena Christensen, Cecilie Ingdal, og mange mange flere, som har doneret ovenskydende tøj, og tøj som ikke længere bliver brugt til det gode formål.

Størstedelen af det, der bliver solgt på loppemarkedet er nye styles fra både tidligere, nuværende og kommende kollektioner fra danske designere og brands, ligesom influencere og andre fashionable kvinder i den danske modebranche har doneret noget af deres overskydende tøj fra garderoben. 

Indtjeningen går ubeskåret til Together We Push, og vil dække mad, tøj, psykologhjælp, buskort, oplevelser og andre fornødenheder til flygtninge familierne på Sjælsmark Udrejsecenter.

Læs også: Nu kan du personliggøre din Rains-regnjakke

Og tøjmarkedet kommer lige i en tid, hvor der er kommet et endnu større fokus på modebranchen og dens påvirkning på miljøet: 

Vi er utroligt taknemmelige for den store opbakning, vi har modtaget omkring projektet”, og tilføjer, ”vi lever i en tid med overforbrug og tekstil overflod, så vi så det som en kærkommen mulighed for, at vi i modebranchen går sammen og bruger vores ressourcer til at gøre en forskel for familierne på Sjæsmark”, fortæller designere og kvinden bag initiativet Louise Lyngh Bjerregaard.

Læs også: Rebecca Laudrups ‘Do’s & Don’ts’: Når du skal til fest!

Så sæt kryds i kalenderen lørdag den 18. maj, og tag til luksus tøjmarked og shop tøj i god kvalitet og støt samtidig et godt formål. 

Tøjmarkedet afholdes på Apollo Bar, Nyhavn 2, 1051 København K, og du kan læsere meget mere om det fine initiativ HER.