Sommeren nærmer sig med hastige skridt og det betyder stråhatte, flettasker og perler i alle afskygninger. ELLEs Fashion Coordinator, Siw Melchiorsen, guider dig til 15 fine sommer-accessories på budget.
Påsken står for døren, og før vi ved af det, er sommeren for alvor over os. Brug ventetiden på at finde sommerens helt perfekte accessory – for som bekendt:
It’s all in the detail!
Vil du følge en af sæsonens helt store trends, skal du gå efter en flettaske, en stråhat eller perler – hvad end du foretrækker en perletaske, perlearmbånd eller et perlespænde.
Lad styles være (gen)anvendelige på flere forskellige måder i din garderobe. Style for eksempel et silketørklæde bundet om halsen tilsat en blazer eller kjole, brug det som hårbånd, bind det om hanken på din håndtaske eller brug det sågar bundet som top til de (forhåbentlig kommende) hedefyldte sommerdage, som den danske influencer Josephine Bredsted gjorde det forrige sommer:
Tilføj en chunky solbrille til dit sommerlook for at skabe et cool twist, som den norske influencer Nina Sandbech for eksempel gjorde under en ferie.
Er du til de mindre udskejelser så investér i en skøn neglelak, så du er sikret fine sommertæer på stranden, i dine flip flops, sandaler eller stiletter.
Læs også: 10 gule styles, du kommer i forårshumør af.
Se med i galleriet nedenfor hvor ELLEs Fashion Coordinator, Siw Melchiorsen, guider dig til 15 sommer-accessories på budget: