Celebrity style

Blake Livelys stiludvikling fra 2007-2019: Fra naboens datter til powerful kvinde

- 04/03/2019

Den 31-årige skuespillerinde, Blake Lively, har i den grad undergået en transformation, når det kommer til hendes måde at klæde sig på. Engang viste den blonde skønhed sig kun frem i bittesmå kjoler, men i dag troner hun i stilsikre suits. Se Blake Livelys stiludvikling fra 2007-2019.

Blake Lively har været i mediernes søgelys i årevis. Hun fik sit gennembrud i filmen, Fire veninder – et par jeans, i 2005, og allerede i 2007 landede hun rollen som Serena van der Woodsen i Gossip Girl.

Siden da har paparazzierne fulgt skuespillerinden tæt, og det betyder, at hendes stiludvikling er temmelig veldokumenteret.

Der var nemlig engang – tilbage i 2007, 2008 og 2009, hvor Blake Livelys kjoler knapt nok kunne blive korte nok.

Viste de tilmed arme og var i en stærk farve, var frk. Lively glad og tilfreds. Naboens datter så sød, men drillende ud i det korte lillepigekjoler.

Foto: MEGA 4-blake-lively-elle-dk.jpg

I løbet af 2011, 2012 og 2013 blev kjolerne imidlertid længere. Blake havde etableret sig som en anerkendt skuespillerinde, og hun var tilmed blevet gift med kollegaen, Ryan Reynolds.

Det krævede store skrud på den røde løber. Lillepigen var gemt væk til fordel for divaen.

Foto: MEGA 20-blake-lively-elle-dk.jpg

Årene gik, og Blake blev mor. Først til datteren James og sidenhen kom Inez til familien. Det betød, at kjolerne blev skiftet ud med bukser.

I løbet af 2015, 2016 og 2017 fandt Blake Lively sin stil som voksen – og hun er da også en af de ganske få Hollywood-skuespillerinde, der styler sig selv uden hjælp fra en stylist. Sejt!

Læs også: Så meget har Lady Gagas stil udviklet sig fra 2010 til i dag.

I dag troner den 31-årige skuespillerinde i det ene magtfulde suit efter det andet, og vi kan aldrig vente med at se, hvad Blake møder op i.

Foto: MEGA 28-blake-lively-elle-dk.jpg

Stiludviklingen er i den grad til at få øje på. De lange, slanke lemmer er ikke længere i fokus, men derimod det stilsikre og voksne design.

Du kan se hele Blake Livelys stiludvikling fra 2007-2019 i galleriet herunder: