Den 24-årige popsangerinde, Ea Kaya, har netop udgivet sin første EP, Fragile But Strong As Hell, der tager udgangspunkt i sangerindens egne erfaringer med ung kærlighed. ELLE har mødt musiktalentet, der stormer frem.
Christine Agnete Kiberg-Gormsen er vokset op lidt uden for København tæt på hav og skov. Hun har altid været glad for naturen, og selvom adressen nu inkluderer et postnummer i København, så søger Christine stadig mod den hjemmevante natur med hav og skov, når det kan være svært at finde ro.
Og det kan det. Altså være svært at finde ro, når man er en ung kvinde, der skal gøre sig sine første erfaringer med kærligheden. Fra Christine Agnete Kiberg-Gormsen var helt ung, har hun skrevet sange om netop det. Christine kommer nemlig fra en musikalsk familie, der tæller flere professionelle og klassiske sangerinder. Musikken har derfor altid været en naturlig udtryksform i Christines liv fra hun var helt ung.
Nu er den unge pige blevet en ung kvinde. Den 24-årige Christine Agnete Kiberg-Gormsen går nu under kunstnernavnet, Ea Kaya, og hun ved, efter et årtis arbejde med lyd og identitet, hvem hun er, og hvad hun vil. Hun vil for det første være popstjerne, men hun vil også behandles med respekt, og derfor går hun målrettet til værks.
Både popstjerneambitionen og den målrettede fremgangsmåde kommer stærkt til udtryk i EP’en, Fragile But Strong As Hell, der udkom den 18. januar 2019.
Så hvordan er det endelig at kaste sig ud i at udgive musik efter 10 års stræben mod netop det? Og hvad gør det for en ung kvinde, at blive udnævnt som landets næste pop-håb?
ELLE har taget en snak med popstjernen in spe, Ea Kaya:
Du har arbejdet på at manifestere dig indenfor den danske musikbranche længe. Kan du fortælle lidt om vejen fra du startede og indtil nu?
Det er noget af en historie! Jeg startede som 13-årig med at lægge videoer online. Her skabte jeg mig relativt hurtigt en fanbase ved at holde øje med, hvad der lå i toppen af hitlisterne og lære sangene lynhurtigt. Det har uden tvivl lært mig en del om sangskrivning. Jeg begyndte dog at kede mig efter et par år, og jeg lagde derfor YouTube helt på hylden for at fokusere på at skrive mit eget materiale. Næste kapitel startede efter gymnasiet, hvor jeg endelig kunne vælge præcis, hvad jeg brugte min tid på. Jeg lavede derfor stort set ikke andet end at arbejde og lave musik i 2,5 år. I løbet af de år fik jeg sparet op til at indspille et hav af demoer, og så var jeg en del af flere forskellige projekter. Intet af sidstnævnte fungerede, men de hjalp mig med at finde min retning. Den tid lærte mig desuden, hvor skrøbelig man er, når man træder helt grøn ind i en branche som denne. Set i bakspejlet, blev jeg ikke altid behandlet retfærdigt eller med respekt, og det er uden tvivl en af grundene til, at jeg er meget direkte og ærlig i dag. Da jeg endelig følte mig sikker på, hvad min lyd skulle være, indspillede jeg den runde af demoer, der fik mig signet til det pladeselskab, jeg er hos i dag.
Hvordan, hvor og hvornår opstod Ea Kaya?
Med undtagelse af en lille periode på seks måneder, har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg skulle lave musik på engelsk. Og hvis man gerne vil være international popstjerne, går det bare ikke at have et så pæredansk navn som Christine Agnete Kiberg-Gormsen. Jeg begyndte for et par år siden at skrive navne og begreber ned, hver gang jeg hørte noget, jeg godt kunne lide. Som tiden gik, tyndede jeg ud i den her meget lange liste, og da dagen kom, hvor jeg blev tilbudt en pladekontrakt, var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg skulle hedde. Ea Kaya har ikke nogen symbolsk værdi. Jeg er bare enormt glad for det navn, og så fungerer det godt på både dansk og engelsk, foruden at lyde troværdigt. Jeg sagde faktisk til mig selv engang, at hvis min musikkarriere aldrig kom til at flyve, ville jeg kalde mine døtre Ea og Kaya.
Du er udnævnt til Danmarks næste store pop-håb. Hvordan føles det?
Det er naturligvis både nervepirrende og fedt. Det er dog uden tvivl mest fedt, da det er en status, jeg har higet efter i et årti.
Din nye EP er gennemgående ret ærlig, og især i ”4 AM” ser vi en ret sårbar side af dig. Hvordan er det, at krænge sit inderste ud til hele verden på den måde?
Det er en side af at være artist, som jeg stadig skal vænne mig til. Jeg kan godt være reserveret og tilbageholdende som person, og så er det ærlig talt en ret bizar kontrast, at man frivilligt deler alle sine usikre og skrøbelige sider med hele verden. Jeg synes dog, det er fantastisk befriende at bearbejde de tanker og følelser gennem musikken.
Du er chef i egen virksomhed og tackler både sangskrivning, ambitioner, pladeselskaber, bookinger og så videre. Samtidig er du forholdsvis ung. Hvordan jonglerer du det hele på en gang?
Det er heller ikke altid lige let at jonglere det hele. Man skal være sindssygt disciplineret og god til at koordinere sin tid. Ofte må man prioritere, selvom det kan betyde, at man ikke får skrevet nyt materiale i perioder. Jeg droppede ud af universitetet. Det var helt umuligt at få en universitetsuddannelsen til at fungere ved siden af musikken. Det var to fuldtidsjobs på én gang, og hvor musikbranchen ofte er ret spontant anlagt, er universitetet strikt og har faste rammer. Universitetet fyldte simpelthen alt for meget, og jeg interesserede mig ikke engang for det, jeg læste. Så ville jeg hellere gå 100% efter det, jeg brænder for, og jeg greb derfor muligheden, da jeg fik den.
Hvad indebærer fremtiden for Christine og Ea Kaya? Skal du altid være pop-sangerinde?
På nuværende tidspunkt skal jeg være popstjerne. Jeg er langt fra tilfreds, og jeg har ikke engang slået rigtigt igennem endnu – hverken i ind- eller udland. Jeg aner dog ikke, hvad jeg laver om 10 eller 15 år. Jeg skal helt sikkert ikke være artist hele mit liv, og jeg kunne godt se godt mig selv arbejde bag tæppet engang. Musikbranchen er sin helt egen, og ligeså meget som jeg hader den, ligeså fascineret er jeg af den.
