Celebrity

Meghan Markles gode ven deler sjældent billede af hertugindens køkkenevner

- 22/01/2019

Det er ikke tit, vi ser et billede af prinsernes og prinsessernes hjemmelavede mad. Faktisk kan det være svært at forestille sig, at de overhovedet bevæger sig ud i slottets køkken selv. Det har hertuginde Meghans ven dog lige bekræftet, idet han delte et billede af mad, som Meghan havde lavet til ham…

Kan du forestille dig dronning Elizabeth kokkererer? Ikke rigtig vel? Hvad med kronprinssese Mary? Mon hun smører sine fire børns madpakker? Vi ved det ikke.

Hvad vi dog ved er, at den britiske hertuginde, Meghan Markle, altid har været glad for at stå i køkkenet, og den glæde forsvandt ikke, da hun skiftede USA ud med London.

Makeup-artisten, Daniel Martin, der stod bag Meghans naturlige bryllupslook den 19. maj 2018, er også en god ven til hertuginden. Derfor inviterede Meghan for nyligt sin ven indenfor i sit nye hjem i London, hvor hun bød på klassisk engelsk afternoon tea samt avocadotoast.

Til billedet skrev Daniel Martin: ”Tilbage til vores Tig-dage”, og her refererede makeup-artisten til livstilsbloggen, The Tig, som Meghan havde, før hun blev en del af den britiske kongefamilie. Derefter skrev hertugindens ven: ”Tak, Meghan, for at være den mest fuldendte vært, og fordi du stadig er avocadotoast-visker”.

Og vi må da også indrømme, at de royalt fremstillede avocadomadder ser særdeles smagfulde ud.

Læs også: Opskrift – Sprød avocadomad med æble og gedeost.

Det er da heller ikke første gang, at Meghan viser sin kærlighed til madlavning og netop avocado. I september 2018 udgav hun, i samarbejde med en række arabiske kvinder i London, en kogebog med 50 opskrifter, og her indrømmede Meghan også, at hendes personlige favoritopskrift var en helt særlig avocadodip.

Således blev vi endnu klogere på prins Harrys kone, som til foråret venter parrets første barn. Men måske er der stadig ting at lære om den 37-årige skønhed.

Scroll løs i galleriet herunder hvor vi har samlet 9 ting, du måske ikke vidste om Meghan Markle: