Man forbinder ikke umiddelbart Kendall Jenner med Paris Hilton, men Kendall Jenner har faktisk flere gange ladet sig inspirere af hotel-arvingens ikoniske outfits. Se selv med her...
Før Kim Kardashian var der Paris Hilton – den ultimative it-girl og reality-stjerne i 00’erne, som stor vakte opsigt med sit platinblonde hår og tro følges ven chihuahuaen, Tinkerbell, under armen.
Back-in-the-days var Paris Hilton kendt for sin diva-attitude, indre festdyr og ikke mindst iøjnefaldende outfits, der talte alt lige fra velour track suits (helst fra Juicy Couture), kæmpe solbriller, Von Dutch håndtasker og mini skirts alt sammen i bedste barbie-stil.
Paris Hilton har gennem årene beriget os med en lang række looks, som står tydeligt i hukommelsen, og faktisk har hun også haft en vis indflydelse på den måde Millenials går klædt på i dag.
En af de unge kvinder, som gentagne gange har ladet sig inspirere af Paris Hilton, er ingen ringere end topmodel og it-girl Kendall Jenner, som har indrømmet, at den blonde reality-stjerne er en af hendes modeikoner.
Måske husker I, da Kendall Jenner kopierede et af Paris Hiltons mest berømte looks på sin 21-års fødselsdag i november 2016, hvor hun var iført en vovet sølvkjole uden rygstykke?
Om sin inspiration til outfittet udtalte hun følgende til W Magazine:
”Paris er en ven af familien, og ligesom vores storesøstre har vi altid beundret hendes sans for mode. Til min 21-års fødselsdagsfest bar jeg en kjole, der var inspireret af den, Paris bar i 2002 til hendes 21-års fødselsdagsfest. Hun var med til at fejre mig den aften, og hun elskede mit look”.
Den famøse sølvkjole har siden vist sig at være yderst populær. Til dette års Halloween valgte Nicki Hilton nemlig at klæde sig ud som sin storesøster Paris Hilton ved at iføre sig en lignende kjole.
Læs også: Kendall Jenner hader at træne (+13 andre ting, du ikke vidste om Kardashian-modellen)
Hvis I ikke husker det, så var Paris Hilton faktisk BFF’s med Kim Kardashian efter, at Nicole Richie var blevet skubbet ude i kulden af Paris Hilton. Så Paris Hilton har altså stort set altid været tæt på Kardashian-familien, og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Kendall Jenner gennem årene har opsnuset et styling-tip eller to fra hotel-arvingen.
Og det er langt fra et enkeltstående tilfølde, hvor Kendall Jenner har ladet sig inspirere af Paris Hiltons stil.
Vi har samlet alle Kendall Jenner og Paris Hiltons ‘Twinning moments’ i galleriet nedenfor.