Home / Kultur / Film og TV / De 16 bedste serier og film med vampyrer i hovedrollen
Kalenderen siger den 31. oktober, og det betyder Halloween. I den anledning har vi udvalgt 16 film og serier, der har den blodtørstige vampyr i hovedrollen...
It’s Halloween o’clock!
Og hvis du – ligesom os – helst vil undgå at våge dig ud i nattens mørke blandt hekse, spøgelser og udskårne græskar, så anbefaler vi, at du tager del i den uhyggelige stemning foran fjernsynet med en af de 16 film og serier med vampyrer, som vi har udvalgt.
Vampyren er en af de mest kendte skikkelser i skrækkens verden og associeres derfor også i høj grad med Halloween. Det overnaturlig væsen og dets omgivende mystik har været genstand for almindelige dødeliges fascination i årtier, og vampyren er da heller ikke et sjældent syn på det store lærred. Hvem har eksempelvis ikke været opslugt af alt fra ‘Twilight’ og ‘The Vampires Diaries’ til 90’er-favoritten ‘Buffy the Vampire Slayer’.
Læs også: Her er de bedste Halloween-outfits fra kendisserne
De mystiske, kappeklædte væsener blev introduceret som et skrækelement tilbage i 1800-tallet med den klassiske roman ’Dracula’ af Bram Stoker. Her årtier senere portrætteres de dog oftest, som en ikke nær så farlig forføre med lækkert hår og glitrende hud, der har fået teenagepiger til at dåne verden over.
Som sagt så findes der utallige film og serier med vampyren i fokus, og det kan godt være svært at vælge imellem de mange fremragende kandidater. Derfor har vi udvalgt 16 vampyrfilm – og serier, som vi mener, er selvskrevne til en skrækkelig aften foran fjernsynet til Halloween.
Foto: 30 Days of Night
30 Days of Night (2007)
I filmen '30 Days of Night' henlægges den isolerede by Barrow i Alaska i 30 dages mørke, og mens ankommer en gruppe blodtørstige vampyrer, som har frit spil mod byens beboer, inden solen igen står op.
Foto: Stake Land
Stake Land (2011)
I filmen 'Stake Land' har en vampyrepidemi har forvandlet Nordamerika til et sandt kaos. Teenagedrengen Martin slår følge med en erfaren vampyrjæger, og sammen sætter de kurs mod Canada for at nå det fredelige ’New Eden’. På rejsen gennem et postapokalyptisk USA tvinges de til at bekæmpe både blodtørstige vampyrer og et broderskab af religiøse fanatikere.
Foto: Bram Stoker's Dracula
Bram Storker's Dracula (1992)
Med denne film har Francis Ford Coppola skabt en erotisk, voksen gyser baseret på Bram Stoker’s klassiske Dracula roman fra 1897. I filmen har Grev Dracula begivet sig til London, hvor han forfører en besøgendes forlovede, som er en tro kopi af hans afdøde kone.
Foto: Daybreakers
Daybreakers (2010)
Med denne uhyggelige thriller er vi ovre i noget, der minder om en klassisk dommedagsfilm. En plage har ramt jorden og forvandlet næsten alle mennesker til vampyrer. De få overlevende jagtes intenst, mens de desperat leder efter en kur, der kan reddede menneskeheden fra hugtænderne.
Foto: Fright Night
Fright Night (1985)
I 80’er kultfilmen ’Fright Night’ opdager teenageren Charley Brewster til sin store skræk, at hans nyindflyttede nabo Jerry er en vaskeægte vampyr! Ingen af hans venner tror selvfølgelig på ham, og han må derfor alliere sig med tv-værten Peter Vincent for at stoppe blodsugende Jerry.
Foto: Interview With The Vampire
Interview With The Vampire (1994)
’Interview With The Vampire’ er en af de mest berømte vampyrfilm fra 90’erne med stjerneskuespillerne Brad Pitt og Tom Cruise i hovedrollerne. Filmen handler om den modløse Louis, der har mistet sin kone og ufødte barn, og som et resultat har mistet lysten til at leve. Pludseligt møder han vampyren Lestat, der tilbyder ham evigt liv, hvilket han indvilliger i. Louis må nu lære at leve som en vampyr med alt, hvad dette indebærer.
Foto: Lad den rette komme ind
Lad den rette komme ind (2008)
Filmen ’Lad den rette komme ind’ er en anmelderrost vampyrgyser fra vores svenske naboer. Filmen handler om den 12-årige Oskar, som er udsat for grov mobning i skolen af de ældre børn. En dag flytter der en ny pige ved navn Eli ind ved siden af, som Oskar finder enormt mystisk og dragende. De udvikler hurtigt et venskab, men efterhånden går hendes hemmelighed op for Oskar, da tilflytningen falder sammen med en række bizarre mord.
Foto: The Lost Boys
The Lost Boys (1987)
I filmen 'The Lost Boys' flytter en mor og hendes to sønner Michael og Sam til en lille kystby i Californien, som plages af en række mystiske dødsfald. Mens Sam bliver venner med to vampyrjægere, så trækkes Michael af en smuk pige ind i et bandemiljø, der er fyldt med hugtænder.
Foto: The Originals
The Originals (2013-2018)
’The Originals’ er en spin-off serie af ’The Vampire Diaries’, som handler om Mikaelson-familien, der flytter tilbage til New Orleans og må danne en alliance med de lokale hekse i et forsøg på at få kontrollen over byen igen. Serien kan blandt andet ses på Netflix.
Foto: True Blood
True Blood (2008-2014)
I serien 'True Blood' er vampyrerne kommet ud af kisten og går frit rundt blandt deres levende modstykker takket være syntetisk blod. Den unge servitrice, Zoe, fra Louisiana går imod normen og indleder et forhold til en 173 år gammel vampyr, og det er ikke helt uden problemer. Serien kan blandt andet ses på HBO Nordic.
Foto: Underworld
Underworld (2003)
I filmen 'Underworld' udspiller en krig sig mellem de to racer, vampyrer og varulve, der i århundrede har levet skjult blandt menneskene. Midt i al tumulten forelsker den smukke vampyr Selene sig i varulven Michael – og hvilket drama!
Foto: The Vampire Diaries
The Vampire Diaries (2009-2017)
Serien ’The Vampire Diaries’ finder sted i Mystic Falls, hvor overnaturlige væsener lever i skjul blandt indbyggerne. Historien handler om de to vampyrbrødre Damon og Stefan Salvatore, der begge er besat af den samme smukke pige, Elena – med andre ord her får du kærlighedsdrama for alle pengene. Serien kan blandt andet ses på HBO Nordic.
Foto: Van Helsing
Van Helsing (2004)
Filmen 'Van Helsing' handler om den berygtede vampyrjæger ved samme navn, som rejser til Transsylvanien for at udslette Grev Dracula, ulvemanden og Frankensteins monster - en ægte klassiker!
Foto: Twilight
Twilight-sagaen (2008-2012)
Twilight-sagaen er filmatiseringen af Stephenie Meyers populære romanserie af samme navn. Handlingen udspiller sig i den lille amerikanske flække ’Forks’, hvor den unge Bella Swan forelsker dig hovedkulds i den mystiske vampyr Edward Cullen – spørgsmålet er, om et forhold mellem et menneske og en vampyr kan bestå? Twilight-sagaen kan blandt andet ses på HBO Nordic.
Foto: Buffy the Vampire Slayer
Buffy the Vampire Slayer (1997)
Filmen ’Buffy the Vampire Slayer’ var en af 90’ernes absolut populæreste serier. I serien bekæmper Buffy og hendes venner vampyrer og dæmoner samtidig med, at de forsøger at leve et almindeligt teenage-liv. Serien kan blandt andet ses på Viaplay.
Foto: Legacies
Legacies (2018)
Den helt nye serie ’Legacies’ er en spin-off på de to ultra populære serier ’The Vampire Diaries’ og ’The Originals’. Den spændende dramaserie fortæller om den næste generation af overnaturlige væsener, heriblandt Hope Mikaelson, på Salvatore-skolen for de unge og talentfulde. Seriens første afsnit er lige udkommet på HBO Nordic.