Film og TV

Reese Witherspoon introducerer os for sin Big Little Lies body double – se den slående lighed!

- 15/08/2018

Den oscar-vindende skuespillerinde har løftet sløret for sin body double, og vi sidder måbende tilbage over den store lighed imellem de to kvinder, der burde være søstre...

Reese Witherspoon, der bærer det borgerlige navn Laura Jeanne Reese Witherspoon, er en af Hollywoods bedst betale kvindelige skuespillere.

Vi kender hende blandt andet fra film som ‘Legally Blond’, ‘Walk the Line’ og ‘Wild’, men senest har vi set den 42-årige blonde skønhed dele ud af sit talent i HBO-hitserien ‘Big Little Lies’, som i øvrigt kan prale af et stjernebesat cast, som inkluderer Nicole Kidman, Shailene Woodley og Zoë Kravitz.

Foto: All Over Press

Nicole Kidman, Shailene Woodley og Reese Witherspoon under optagelserne til Big Little Lies.

En travl og dyr kvinde som Witherspoon laver naturligvis ikke alt arbejdet selv. De fleste store Hollywood-skuespillere benytter sig af body doubles, som i visse scener bruges som stand in i stedet for den krediterede skuespiller. Og nu har Reese Witherspoon løftet sløret for den kvinde, der i årevis har ageret hendes body double!

Kvinden hedder Marilee Lesley, og Witherspoon afslører i sit Instagramopslag, at hun og Lesley faktisk har arbejdet sammen i flere år blandt andet på Hollywood-produktioner som ‘Legally Blonde 2’, ‘Just Like Heaven’ og ‘Water for Elephants’. Den tid er langt fra forbi, og Reese afslører da også, at Lesley også arbejder med på produktionen af den nye sæson af ‘Big Little Lies’.  

 

Meet Marilee! She has been my double in 5 movies and now she is helping out on #BigLittleLies! Don’t we look alike?! 

Et opslag delt af Reese Witherspoon (@reesewitherspoon) den

13. Aug, 2018 kl. 12.56 PDT

 

Desværre må vi vente lidt endnu med at se Reese og Marilee på skærmen, da ‘Big Little Lies’ sæson 2, som nu har også har Hollywoods grand old lady Meryl Streep på rollelisten, først får premiere engang i 2019.

Hvis der er en, der har lidt nemmere ved at holde ventetiden ud, tror vi dog, det er Reese Witherspoon. I sæson 2 af Big Little Lies vil skuespillerinden nemlig både kunne finde sit navn på rollelisten samt på listen over executive producere, hvilket hæver hendes salær til ca. 1 million dollars pr. afsnit. Wow!

Læs også: Her er det første billede af Meryl Streep fra Big Little Lies sæson 2

Det er dog ikke kun Marilee Lesley, der ligner den prisvindende Reese Witherspoon på en prik. Også den populære skuespillerindes 18-årige datter Ava Elizabeth Phillippe, ligner sin mor som snydt ud af næsen.

Foto: All Over Press

Reese Witherspoon med sin datter Ava Elizabeth Phillippe.

Reese og Ava er dog ikke de eneste mor-datter-par i Hollywood, som deler udseende. Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet en række kendte mødre og døtre, som ligner hinanden til forveksling.