Shopping

Få Erika Boldrins misundelsesværdige og cool stil på budget

- 14/08/2018

Den seje modeblogger Erika Boldrin, som er bosat i Milano, har en casual og cool stil, som man ikke kan andet end at misunde! Kombiner stribede bluser med et par casual jeans, og pift det op med et par lækre stiletter med et fedt mønster.

Erika Boldrin har en misundelsesværdig og ubesværet stil. Men heldigvis er den let at immitere – også på budget. Tænk casual jeans, trøjer, trenchcoats, florlette kjoler og badedragter tilsat sæsonens sejeste it-bag. 

Boldrin er en travl dame bosat i en storby, og derfor viser hun sig også gerne i sneakers. Perfekt til hverdagsoutfittet, der både skal ose af overskud og coolness. I dette outfit sporter den seje Erika dog et par Balenciaga stiletter, som vi sender lange blikke efter… 

For at fuldføre sine lette og ofte rene looks, tilføjer Boldrin delikate guldsmykker. 

Stjæl stilen i galleriet nedenfor, hvor ELLEs moderedaktion har samlet de nøgle-items, der skal til, for at få looket på budget.