De to royale lovebirds, Meghan Markle og Prins Harry, har fået deres helt egen Hollywood film, der portrætterer parrets kærlighedshistorie - og nu er traileren til filmen ’Harry & Meghan: A Royal Romance’ her endelig!
Hvis der er noget, vi ikke kan få nok af, så er det den royale romance mellem Prins Harry og Meghan Markle. Historien om den amerikanske Suits-skuespiller og den engelske, royale charmør har tryllebundet hele verden med den eventyrlige fortælling, der startede på en pub i London og hurtigt derefter førte dem til en privat safari-ferie i Botswana, hvor de for alvor lærte hinanden at kende og forelskede sig i hinanden.
Læs også: Her er 22 bedårende billeder af Prins Harry med internettets sødeste hunde
Men det, at date når man er en kendt skuespiller og en endnu mere kendt prins, har bestemt ikke altid været let. Paparazzierne følger hungrende efter parret, og at holde noget hemmeligt for offentligheden har været lige så svært som det, at holde op med at tilføje sæsonens fineste sko til skoskabet – umuligt!
I februar bragte vi nyheden om at den romantiske, men til tider svære, romance mellem Meghan Markle og Prins Harry bliver til en spillefilm med to hovedroller, der er usandsynligt godt castet.
Filmen udkommer omtrendt en uge inden parret officielt siger ja til hinanden i kapellet St. George’s i Windsor, vest for London. Og nu er traileren her altså, som efter alt at dømme stiller vores ukuelige nysgerrighed om hvordan parret mødtes, rejsen til Afrika og hvordan Prins Harry friede på en helt almindelig hverdagsaften.
Med den nye trailer for filmen får vi altså det allerførste indblik i den mest romantiske og royale kærlighedshistorie anno 2018. Hvem sagde, et vaskeægte eventyr ikke kan blive til virkelighed?
Se traileren til det moderne eventyr ‘Harry & Meghan: A Royal Romance’ her, der kan streames på det amerikanske tv-netværk Lifetime fra den 13. maj 2018:
”I don’t need my life to be this perfect royal picture. I just need you”. …. Vores hjerter smelter!
Psst… Husker du de allerførste officielle billeder af parret? Se eller gense de første, officielle forlovelsesbilleder af Prins Harry og Meghan Markle i galleriet herunder…