Nu kan du endelig føle dig som den brunch-dronning i weekenden, du er, sammen med dine veninder i vaskeægte Sex and The City stil. Et amerikansk firma har nemlig hørt vores (kaffe)bønner og produceret en rødvin med den gyldne bønne; i sandhed en historisk mirakel-blanding.
Okay piger, nu er det tid til at spidse ører og sætte Spotify på pause og ignorere det billede, du lige er blevet tagget i på Instagram; for når vi taler om cold brew rødvin, så taler vi altså om gigantiske nyheder, der revolutionerer dit brunchgame med veninderne for evigt.
Du kender sikkert allerede scenariet: brunchen er i fuld gang, og du hygger dig med alle de saftige detaljer, du ikke har haft muligheden for at høre fra dine veninder i en evighed. Tjeneren kommer. Men hvad bestiller du? Kaffe eller vin? Vin eller kaffe? Måske begge dele?
Heldigvis lever vi i en verden, som nu ikke længere tvinger dig til at tage det umulige valg mellem dagens nødvendige koffein fix og det forførende lette rødvins-buzz, du egentlig i virkeligheden ville ønske, du kunne gå igennem alle ugens dage på.
Læs også: 22 bedårende billeder af Prins Harry med søde hunde
Med den nye blanding af rødvin og kaffe er du nemlig aldrig tvunget igen til at vælge mellem enten-eller, når du sidder til brunch. Og det kan du takke et bestemt vinmærke for: Apotic Wine. De står nemlig bag produktionen af rødvin med kaffe, hvilket mere eller mindre gør genierne bag firmaet til vores helt store helte.
Ifølge Cosmopolitan, så er ideen om mirakel-blandingen opstået på baggrund af tidens helt store cold brew trend, som allerede mange af de københavnske kaffebarer har taget til sig.
Cold brew kaffe – eller bare cold brew – laves på friskristet kaffe, der har ligget i koldt vand i helt op til 24 timer, inden den bliver filtreret.
Genierne fra Apotic Wine har derfor besluttet at tage cold brew gamet til helt nye højder med rødvinen, der har fået tilsat et hint af alt det bedste fra kaffe – heriblandt koffeinen, der jo absolut er en fast gæst ved weekendens brunchbord.
Og ærligt talt – hvis vi nu kan spare de 40 kroner, den Espresso Latte koster og samtidig få et lille, forfriskende brunch-buzz på samme tid, er der så overhovedet noget at overveje? Nej vel?
Indtil videre virker det dog til, at vinen kun er at finde på amerikanske supermarkedshylder, men hold et skarpt øje med Apothics Instagram for det nyeste nye om vores nyfundne yndlingsvin. Alternativt kan du måske få din veninde, som er på ferie ’over there’ lige nu til at tage en palle med hjem til jeres venindegruppe (og os?)
God weekendbrunch ladies!