Med et enkelt selfie, bringer ny og sexet dating-app både flirt, spænding og interaktion tilbage i datinglivet
Hvis din weekend er fyldt med gode veninder, drinks og dans i det københavnske natteliv, men du gerne vil spice aftenerne op med flirt og ekstra spænding, så denne nye app noget for dig.
Din aften kan nemlig gå hen og blive en hel del mere spændende med den nye og sexede dating-app, YOLO, som vil bringe flirt, spænding og den direkte interaktion tilbage i datinglivet – blot med et enkelt selfie! Måske har du allerede hørt om den?
Det er de to natklubiværksættere, Simon Frank og Simon Lennet, der blandt andet ejer de succesfulde natklubber Sunday og Chateau Motel, som står bag datingappen. De to klubkonger har skabt den nye app, fordi de synes, at andre datingplatformer på markedet er langsomme, usexede og kedelige:
”I modsætning til andre dating apps handler ‘YOLO – Get Lucky’ om at være til stede i nuet, og finde andre der også er det. Lidt på samme måde som når man går ind på en bar. Så længe du er der, er du med i festen, men så snart du går ud, går du glip af alt det spændende der foregår derinde,” fortæller de to fyre bag app’en.
Læs også: Valentinsdag 2018: De 20 bedste gaver til den du holder mest af
YOLO skal, som navnet antyder, give dig og dine veninder en sjovere og mere spændende bytur, hvor alt kan ske. Det eneste du behøver at gøre er, at oploade et enkelt selfie.
Men du skal være hurtig for at få et match – rigtig hurtig! For når du først har oploadet dit selfie, har du 60 minutter til at matche med andre YOLO-brugere i nærheden. Hvis du ikke når at matche indenfor de 60 minutter, slettes dit selfie – så må du starte forfra, med et nyt og lækkert billede.
”Du får jo heller ikke muligheden for at sætte dit hår og rette på din butterfly inden dine øjne møder noget du kan lide på et dansegulv i natten. Den her app fejrer øjeblikkets magt, hvor du bare kaster dig ud i spillet og ser hvad der sker. Vi skal væk fra det fortænkte og tilbage til vores følelser og fysiske passioner”, siger Simon og fortsætter: ”Vi kommer med en masse erfaring fra natklubmiljøet i KBH og herfra ved vi at det er sådan flirten opstår – instinktivt, øjeblikkeligt og med en direkte interaktion”.
Dating-appen YOLO – Get Lucky! blev lanceret for blot fire uger siden, og den er allerede blevet taget godt imod med mere end 8.000 aktive brugere og 47.445 potentielle matches.
App’en har åbent fra onsdag kl 16 til mandag morgen kl 04 i Københavnsområdet, men den store popularitet har fået YOLO til nu også at rette kursen mod andre dele af landet. Download YOLO i App Store her.