Snart er foråret for alvor på vej, men er dit skoskab rustet til endelig at kunne vise fødderne frem igen? ELLEs moderedaktion har samlet 10 bud på de fineste og mest feminine forårshæle lige nu, så du kan blive klar til dit mest fashionable forår.
Fine, feminine eller finurlige? Hælene er et absolut must i forårsgarderoben, hvor graderne langsomt stiger, og fødderne derfor skal luftes efter en lang og sej vinter.
Som bekendt kan et par skønne sko gøre hele forskellen, når det kommer til det fuldendte outfit. Og selvom du allerede har et klædeskab, der (også) bugner af sko, så kan man aldrig få nok.
Læs også: 10 feminine herrebukser
Denne sæson ser vi primært sko, som er blevet tonet en anelse ned, når det kommer til farver og udtryk. Dog betyder det bestemt ikke, at skoene er blevet kedelige – for det legesyge udtryk er stadig at finde i detaljen.
Og forårssko med detaljer er der mange af. ELLEs moderedaktion har fundet 10 fine sko til foråret, som du eksempelvis kan style med et par smalle jeans og en lækker strik for et gennemført cool og casual hverdagslook – voilà!
Swipe dig gennem galleriet og få moderedaktionens 10 bedste bud på de skønneste og fineste forårshæle lige nu. Psst! Mange af skoene på listen findes i flere forskellige farver…