Fra Meghan Markle og Prins Harrys offentliggørelse af deres forlovelse, til tvillingerne Prinsesse Josephine og Prins Vincents første skoledag i København; ELLE ser tilbage på de 18 bedste, royale øjeblikke fra 2017.
ELLE kigger tilbage på året, der gik. Og på den royale front, skete der rigtig meget i 2017.
Tvillingerne, Prinsesse Josephine og Prins Vincent, startede i skole i august, hvilket resulterede i billeder af Prins Vincent, der åbenlyst ikke var helt tilfreds med situationen. Og i oktober måtte Kronprinsesse Mary se sig fanget i et noget uheldigt mode-øjeblik, da Magasin du Nords modepris skulle uddeles.
Når vi kigger udenfor de danske grænser, og over til vores engelske nabo i vest, så stod det britiske kongehus bestemt heller ikke stille i 2017.
For året i det britiske kongehus bød blandt andet Kate Middletons offentliggørelse af hendes tredje graviditet samt 20-års mindeceremonien for Prinsesse Dianas tragiske død i 1997.
Dette jubilæum, som var af den mere triste karakter, mindede os omvendt på, at Prinsesse Diana var en af de allerstørste stilikoner i nyere tid – og vi ser nu heldigvis Kate Middleton både bære Dianas smykker, samt Dianas særlige øje for stil videre.
Det britiske og det danske kongehus smeltede sammen på fineste vis i oktober, da Prins Harry var på officielt besøg i København. Og vi lyver da, hvis vi siger at vi ikke var ekstra meget ude i de københavnske gader de dage, for at forøge chancerne for, at få vores egne prinsessedrømme til at gå i opfyldelse – det lykkedes desværre ikke, for måneden efter løftede det britiske kongehus sløret for forlovelsen mellem den charmerende prins og den amerikanske skuespiller, Meghan Markle.
Og hvis der er én, som har levet op til vores forventninger, så er det Meghan Markle. For selvom hun ikke officielt har giftet sig til en prinsessetitel endnu, så har den smukke skuespiller så sandelig bevist, hvad modern royalty handler om. Med forlovelsen ser vi derfor frem til endnu flere stilige øjeblikke, og vi ser frem til at hente meget mere inspiration fra Meghan Markles (snart) royale garderobe.
2017 bød altså på mange mindeværdige, søde, markante og interessante øjeblikke – og ELLE ser tilbage i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af de 18 bedste, royale øjeblikke fra året, der gik.