Shopping

Johannes favoritter: 10 hyggelige december-favoritter på budget

- 12/12/2017

ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, kigger efter lune og vamsede items, der sørger for at holde december-kulden på sikker afstand. I denne uge byder Johannes budget-favoritter blandt andet på asymmetriske øreringe og bukser, der både kan styles til hjemlig hygge og en dag på kontoret. Og det bedste? Alle 10 items er på budget.

December er måneden, som først og fremmest er lig med hygge. Det ses i alt fra den pynt, vi dekorerer vores hjem med, til den mad vi veltilfredse spiser os igennem og de lys vi tænder, som nedtælling til den 24. december – årets mest hyggelige dag for mange.

Men at december er årets absolut hyggeligste måned, ses også i vores påklædning – som temaet i denne måneds ELLE magasin, ‘cosy chic’, der er den perfekte opskrift på, hvordan man klæder sig efter decembers ånd og samtidig formår at se chik ud på samme tid. 

I denne trend er der fokus på de bløde og varme materialer, som kan holde decembers bidende kulde sikkert på afstand, og teddybear-frakken, som er én af Johannes 10 favoritter på budget er indbegrebet af ‘cosy chic’ trenden.

Læs også: Johannes Favoritter: 10 festlige og farverige items på budget 

Du skal heller ikke være bange for at iføre dig strik fra top til tå, hvis blot du tilføjer de rette accessories, der skaber kontrast til et casual udtryk.

Gå for eksempel efter et par feminine glimmersokker, asymmetriske øreringe og en cool mini-håndtaske, som giver den perfekte dosis af ‘chic’ og kan opgradere et hvert casual outfit fra sofahygge til hverdagspåklædning på mindre end fem sekunder.

Swipe dig gennem Johannes 10 hyggeligste december-favoritter på budget i galleriet herunder… 

Psst… Leder du efter den perfekte julegave? Giv et abonnement, som varmer langt ind i det nye år. Klik på banneret herunder for at sikre dig den perfekte julegave til hende (eller ham), du holder mest af.