Mode

Anaïs

- 31/05/2010

’Anaïs’ er et nyt styling firma, hvor du på en nem og overskuelig måde får hjælp til at forny din stil og garderobe

‘Anaïs’ er et nyt stylingfirma, hvor du på en nem og overskuelig måde får hjælp til at forny din stil og garderobe.
Firmaet er ejet af Anaïs Djervig-Chamby, som er uddannet fra KEA Designskole. Hun har gennem de sidste 5 år arbejdet i modebranchen, blandt andet med Julie Fagerholt Heartmade og butikken Rue Verte i hjertet af København, hvor hun i dag er PR-ansvarlig.

“Stil er både personlig og individuel. Når jeg skal hjælpe dig, handler det om dine ønsker og om det liv, du gerne vil leve – og ikke nødvendigvis om at være med på den nyeste modedille. At finde sin personlige stil og hvad der klæder din krop kan være en stor udfordring”, siger Anaïs.

“Med mine erfaringer og store passion for tøj og styling vil jeg gøre mit bedste for at skabe den perfekte garderobe, som passer til netop dig. Jeg vil sørge for, at hvad du skal have på bliver din allersidste bekymring og selvfølgelig, at du føler dig tilpas og klar til en ny dag, når du går ud ad døren. Jeg ser mange travle karrierekvinder, der ikke har tid eller måske lyst til at bruge energi og tanker på, hvad de skal klæde sig i. Men stil er jo et udtryk for, hvem vi er og ikke mindst hvordan vi gerne vil have andre til at opfatte os. Det handler jo i bund og grund om at få det bedste frem i os selv.”

Læs mere om Anaïs på hjemmesiden www.anaischamby.dk/ og få hér også gratis tips til, hvad du altid bør have i din basis-garderobe!