Louis Vuitton har netop løftet sløret for endnu en kollektion af tasker og accessories i samarbejde med kunstneren Jeff Koons. Se hvilke berømte malere, der er fokus på i Louis Vuitton x Jeff Koons samarbejdet vol. 2...
I april i år gik der et rungende ”wauw” gennem modebranchen, da Louis Vuitton løftede sløret for deres kunstsamarbejde med Jeff Koons, den kontroversielle amerikanske kunstner, som allerede er velkendt for at forene klassisk kunst med high-end fashion i kunstværker, der både forbløffer og forundrer.
Og Louis Vuitton har da også gang på gang bevist forkærligheden for kunstsamarbejder med tidens progressive kunstnere. Tidligere har vi set blandt andet Takashi Murakami pryde de klassiske LV-tasker med kirsebær- og blomsterdekorationer, og den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, som også har skabt talentfulde lysinstallationer i samarbejde med det franske luksusmærke.
Læs også: ELLE har mødt Gigi Hadid i København: Se video-interviewet her
Da den første kollektion i samarbejde med Jeff Koons viste sig at være intet mindre end succesfuld, har Louis Vuitton nu besluttet at lancere endnu en runde af nye mesterværker, baseret på Koons Masters-serie.
Resultatet af Louis Vuitton x Jeff Koons vol. 2 består af håndtasker og accessories, som alle er prydet med klassiske kunstværker. Værkerne, som er repræsenteret på blandt andet luksustaskerne, er Reclining Girl af Francois Boucher, Delightful Land af Paul Gauguin, Luncheon on the Grass af Èdouard Manet, Water Lilies af Claude Monet, Ancient Rome af J.M.W. Turner og The Triumph of Pan af Nicolas Poussin.
Læs også: Alt er love i Stella McCartneys nye capsule-kollektion
Om de udvalgte kunstmalere, siger Jeff Koons: “De er en del af min DNA. Når folk går ned af gaden med denne taske, eller sidder på en café med tasken, så formidler det en kærlighed for humanismen.”
Og præcis som med den første Masters-kollektion, har Jeff Koons rekonstrueret det karakteristiske Louis Vuitton monogram og tilpasset det sine egne ‘JK’ initialer. Dette er højest usædvanligt, og det er da også første gang, modehuset har tilladt sit ikoniske monogram at blive genfortolket udefra.
Se introduktionen for den nye Masters 2 kollektion her:
De kunstprægede tasker og accessories får sin debut den 27. oktober, men i galleriet nedenfor kan du allerede nu få et smugkig på et udpluk af den gennemførte LV x Jeff Koons-kollektionen, herunder genfortolkningen af Claude Monets ikoniske mesterværk Water Lilies.