…Så nu kan du endelig drikke vin til de lyse morgentimer, uden at døje med den gennemborende hovedpine dagen efter. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre, er det hvad de nye, gyldne dråber lover.
Det er som om at vores bønner er blevet hørt. For nu har du muligheden for at købe en helt særlig Prosecco i Lidl. Og hvad er der så specielt ved den?
Ja, den nye drik lover faktisk, at du kan drikke løs af den mousserende vin, helt uden at døje med de grufulde tømmermænd dagen efter.
What? Tømmermændsfri hvidvin?
Ja, den skulle være god nok. Men vent, der er mere! Den nye Prosecco Spumante er nemlig lavet på en økologisk drue, der gror i vinkældre, som udelukkende benytter vand, der bliver genanvendt – så du kan endda nyde vinen med rigtig god samvittighed.
Men hvordan kan de italienske bobler sørge for, at du ikke får tømmermænd? Her er en smule videnskabelig forklaring bag:
Lidls vinmester Richard Bampfield forklarer, at den økologiske Prosecco Spumante indeholder et lavere indhold af sulfit, som grundlæggende er konserveringsmiddlet der bruges til, ja du gættede rigtigt, at konservere vinen, for at forhindre den naturlige oxidering.
Læs også: ELLE Update: Dét sker i oktober
Og da sulfitter sørger for at give os en nådesløs hovedpine dagen efter, er de derfor ikke inviteret med til festen i flasken på den nye, økologiske Processo Supmante.
Vinen kan derfor heller ikke holde sig så lang tid som andre vine med et højere indhold af sulfit – men man kunne forestille sig, at Lidls nye Prosecco alligevel bliver drukket hurtigt.
Tilbage er der vist kun at sige, at vi nu skal ud og holde øje med vinen på hylden i vores lokale Lidl, der lover os en tømmermændsfri fest – cheers!