Shopping

Få Alexa Chungs ternede outfit fra Paris på budget

- 11/10/2017

Tern er alle vegne dette efterår, og både modehusene og tidens største stilikoner har taget trenden til sig. I denne uge guider vi til Alexa Chungs ternede parisianer-outfit på budget - très chic!

Efterårets store trend må siges at være tern, og mønstret er at spotte alle vegne. Vi ser blandt andet Gingham-tern hos store modehuse som Prada, Stella McCartney og Cèline, og selvfølgelig ser vi også de karakteristiske skotsktern hos Burberry, modehuset som på mange måder er essensen af det klassiske mønster. 

Læs også: Highlight fra London Fashion Week: Burberrys see-now-buy-now kollektion

Den ternede tendens er dog ikke begrænset til high-end catwalken, for i high street-butikker og på gaden er trenden også at spotte – og at tidens største stilikoner sirligt har taget trenden til sig, blev blandt andet bevist under modeugen i Paris.  

Tern er med andre ord et mønster, der aldrig går af mode, og i denne uge guider vi til Alexa Chungs sofistikerede look, som den 33-årige brite iklædte sig under Paris Fashion Week. Og det bedste af det hele? Vi viser dig, hvordan du kan få looket på budget. 

Du kan vælge at style ternene som den britiske it-girl, der har iført sig det klassiske mønster fra top til tå i en ternet blazer og en ternet pencilskirt. Sorte lakstøvler og en lille clutch fungerer her som de perfekte accessories.

Læs også: Johannes favoritter: 10 budgetfund til starten af oktober

Hvis du også vil sørge for at holde varmen til efteråret, kan en rullekrave under blazeren og strømpebukser under nederdelen sagtens suppleres. Prikken over i’et er et par altid flotte bryn og en gylden glød, som Alexa sørger for at have uanset sæson – resultatet er et gennemført look som er cool, klassisk og simpelt, som Alexa er kendt for at gøre bedst!

Swipe dig igennem galleriet nedenfor, hvor vi har samlet 10 af de bedste budgetfund, inklusiv priser og direkte links til webshops, så du kan gå efteråret i møde iført trenden, der aldrig går af mode.