Mode

ELLE november // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration

- 27/09/2017

Der er nyt ELLE og ELLE Decoration på gaden, og her kan du få et smugkig på, hvad du kan glæde dig til i månedens magasin...

Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard

ELLEs novembernummer er på gaden nu, og det er som altid fyldt med det bedste inden for mode og skønhed.

I månedens nummer finder du bl.a. en komplet guide til sæsonens helt store farver – tænk lavendel, okkergul, vinrød og militærgrøn – vi viser, hvordan du bruger dem, og hvilke items du skal gå efter. Vi har også samlet masser af shopping-inspiration til efterårsgarderoben i form af lækre frakker, høje støvler og cool herrebukser. 

Du kan også lade dig inspirere af influencer Camille Charrières elegante og samtidig quirky stil – vi viser, hvordan du kopierer stilen.

Nu hvor efteråret for alvor banker på døren, er det tid til at slappe af i sofaen – og gerne med godt læsestof. Vi har mødt Elizabeth Moss aka Peggy Olsen/June-Offred/Robin Griffin – med andre ord tv-seriernes ukronede dronning. Du kan også glæde dig til at komme med på besøg hos familien Ferragamo – fotograf Signe Vilstrup har eksklusivt skudt billeder af den legendariske italienske storfamilie på deres god nær Firenze. 

På sundhedsfronten har vi fokus på, hvordan du booster kroppen og dens immunforsvar inden de meget lange, mørke måneder sætter ind. Måske lyset i mørket skal være en tur til Paris? Vi guider til byens mest cool kunst-spots.

Rigtig god læselyst! 

Psst… Det er nu fem år siden, at det allerførste ELLE Decoration blev sendt på gaden. I har taget så godt imod magasinet, at vi har besluttet fremover at lade det udkomme hver anden måned sammen med ELLE. Derfor følger ELLE Decoration i denne måned sammen med ELLE, og denne gang kan du komme på besøg hjemme hos blandt andet ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal og smykkedesigner Orit Elhanati.