Mode

Dior ‘J’Adior’ pump: Se hvordan den populære sko bliver skabt

- 19/09/2017

Tag med på en eventyrlig rejse om tilblivelsen af de i klassiske J'Adior pumps, som blev introduceret på catwalken i 2016 og siden har været at spotte over alt i modebilledet - fra de første håndtegnede skitser og symaskinens sting i det florentinske bagland til det sidste touch på den færdige sko i Dior-husets værksted!

”Et lille sløjfebånd har altid været en af de foretrukne og mest feminine accessories. Det er sjældent, at du ikke ser en lille sløjfe et eller andet sted på en kvindes tøj”

 

 

Sådan lød ordene fra den berømte modeskaber Christian Dior og hans lille modeordbog, og dét kunne meget vel være begyndelse tilblivelsen af den ikoniske J’Adior pump, som første gang blev lanceret på catwalken i 2016 i forbindelse med Maria Grazia Chiuri’s første Dior-show.

 

Og siden har den klassiske pump med det håndbroderede bånd med teksten ‘J’Adiore Dior’ været at spotte overalt i streetstyle-billedet på it-girls som Linda Tol og tyske Caroline Daur for ikke at nævne den smukke skuespillerinde Jennifer Lawrence, som bar skoen til et par casual jeans til et Dior-show sidste efterår.

 

Læs også: Her er Christian Diors smukke barndomshjem

 

‘J’Adior’ pumpen er dekoreret med et kunstnerisk brodereret bånd, der er sirligt syet med intet mindre end 75.000 sting, som er en udsmykning, der kræver intet mindre end 3,5 times arbejde for hver enkelt sko.

 

Og netop tilblivelsesprocesen til Diors ‘J’Adore’ pump er udgangspunktet for en lille film, som Dior har skabt, hvor man kommer inden for i det familiedrevne broderiatelier i det florentinske bagland og videre i Dior-husets værksted og ser skoen blive skabt.

 

Så lad eventyret begynde og tag med på en fortryllende rejse i filmen nedenfor, hvor du kan komme helt tæt på den klassiske J’Adior pump, der har taget modeverdenen med storm i 2017. 

 

 

Psst… Vil du også gerne have fingrene i Diors to-die-for J’Adior pumps, så er de netop landet i den smukkeste mørkeblå velour-udgave hos Kassandra i Grønnegade, København K.