Sangerinden Selena Gomez har netop offentliggjort hendes første designsamarbejde med Coach. Den nye kollektion tæller blandt andet håndtasker og armbånd og kan købes i butikker og online fra september.
Hvis du, som os, længe har været forelsket i de eksklusive lædertasker og accessories fra det amerikansk-baserede brand Coach, så er der godt nyt til dig.
Coach har netop nu lanceret en ny capsule-kollektion med ingen mindre end sangerinde, stilikon og it-girl Selena Gomez. Resultatet af det nye designsamarbejde er blandt andet håndtasker, armbånd og inspirerende charms til tasken.
Den smukke sangerinde har derudover sørget for at sætte et ekstra personligt præg på kollektionen med den særlige ’Selena Grace’ håndtaske, som er dekoreret med charms med inspirerende citater som ’to be you is to be strong’ og ’love yourself first’.
Læs også: Derfor er Selena Gomez tidens mest populære kendis
Selv siger Selena Gomez at designsamarbejdet har været utroligt positivt. “Jeg kan ikke vente med at se de designs, som Stuart og jeg har arbejdet sammen om“, lyder det fra Selena om samarbejdet med den kreative direktør for Coach, Stuart Vevers, i en pressemeddelelse.
Vi er allerede begyndt at drømme om selv at eje nogle af de smukke håndtasker og accessories. Vi må dog vente lidt endnu på kollektionen, som først kan købes i Coach butikker og online efter 1. september.
Indtil da kan du se hele Selena Gomez x Coach kollektionen i galleriet nedenfor…