Mode

H&M indgår samarbejde med Versace

- 21/06/2011

Endelig blev dette års designersamarbejde afsløret

Karl Lagerfeld, Stella McCartney,Sonia Rykiel, Viktor & Rolf, Comme des Garcons, Jimmy Choo, Lanvin…de har alle gjort det før, og nu slutter endnu en designer sig til slænget. Slænget af designere, der har lavet et samarbejde med den svenske tøjgigant H&M.

Og i dag blev sløret så løftet – fra den 17. november vil vi kunne få fingre i VERSACE til H&M-priser.

Det bliver Donatella Versace herself, der kommer til at stå i spidsen for kollektionen, der vil blive solgt verden over i 300 butikker. Derudover har Donatella Versace designet en pre-spring kollektion for H&M, der udelukkende vil blive solgt på hm.com fra den 19. januar i lande med onlinesalg.

Om samarbejdet siger Donatella Versace:
“Jeg glæder mig meget til samarbejdet med H&M og til at få mulighed for at nå et bredere publikum. Kollektionen vil være typisk Versace, perfekt for H&M og Versace-fans over hele verden,” siger Donatella Versace.