Home / Kultur / Horoskop / Horoskop: Sådan bliver din juli
En ny måned og dermed også et nyt horoskop har meldt sin ankomst. ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor kommer endnu en gang med et indblik i, hvad du kan forvente dig at den kommende måned. Læs med her og få stillet din nysgerrighed.
Vi træder ind i sommerens anden måned og krydser fingre for, at solen og varmen for alvor melder sin ankomst! En måned der for de fleste vedkommende betyder ferie, afslapning, rejser, kvalitetstid med din familie og venner. Under alle omstændigheder betyder det, at astrolog Susanne Taylor er klar med et nyt horoskop.
Månedens stjernetegn: 22/6-22/7
Horoskop af Susanne Taylor
Krebsens kvinde kæmper for sin familie og elsker traditioner. Hun er som en hønemor og vogter over sit afkom. Nok er hun blid, venlig og omsorgsfuld, men tag ikke fejl! Krebsens kvinde kan manipulere sin vilje igennem med list og snuhed.
Hun elsker at arbejde med mennesker og giver en sublim service til de trængende. Hendes rolige attitude gør hende attraktiv. Garderoben holdes i konservative farver.
Blandt de stilige krebs, du skal kende, er prinsesse Diana, kronprinsesse Victoria, Frida Kahlo og Charlotte Gainsbourg. Psst… Er du ikke født i Krebsens stjernetegn, så klik dig gennem galleriet, find dit eget tegn og læs dit horoskop for juli måned.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
MARC JACOBS Vædder 21/3 - 20/4
Minder fra fortiden kan skabe sørgmodige følelser. Dine rødder er vigtige for din selvforståelse, så skriv dit stamtræ ned. Efter den 21. juli 2017 letter nogle byrder fra dine skuldre. Find glæden gennem leg, latter og sommerlivet i det fri. Dyrk kærligheden og din partner. Tiden er gunstig for familieforøgelse!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
MIUCCIA PRADA Tyr 21/4 - 21/5
Fokuser på økonomien. Med stædighed og vilje får du gang i dine drømmemål. Efter den 5. juli 2017 får du flere opgaver. Dine kommunikationsevner kommer i spil. Hav tålmodighed omkring kontrakter. Spændende fund kan med fordel videresælges. Er du selvstændig erhvervsdrivende, så udvid sortimentet. Tag en chance.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
ALBER ELBAZ Tvilling 22/5 - 21/6
Du kan være sårbar og følsom over for stress og jag. Skån dig selv, og sænk dit arbejdstempo. Brug musik og meditation som afslapning. Der kommer mere flow og energi, når du følger dit hjerte. Mærk, se og føl efter, hvor dine stjernestunder findes. Familiens trivsel kommer an på dig. Giv mere omsorg. Vær glad.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
GIORGIO ARMANI Krebs 22/6 - 22/7
Du skinner som solen og tiltrækker med dit blide væsen. Du kan møde en dragende person. Men lad dig ikke forføre af en charlatans søde ord og galanteri. Vær dydig og varsom. Pas på dig selv. Dit drømmeliv er stærkt og intenst. Du kan få varsler og budskaber. Skriv dagbog om dine oplevelser. Få massage og healing.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
COCO CHANEL Løve 23/7 - 23/8
Merkur i dit eget tegn fra 6. -26. juli 2017 gør, at pludselige ting eller forandringer kan ske; planer og aftaler udskydes eller går i vasken. Tag en dag ad gangen – du kan ikke kontrollere alt. Sidst i juli får du mere ro til familien. Tag ansvar for dit liv. Du kan mere, end du tror. Brug tankens kraft til at manifestere dine ønsker.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
KARL LAGERFELD Jomfru 24/8 - 23/9
Et godt netværk betyder meget. Knyt bånd til ligesindede. En god bekendt kommer til at påvirke dig særligt. Et kursus eller en uddannelse er i sigte – sug ny viden til dig. Vis tillid, og forvent det bedste. Brug dine evner til at udleve dine drømme. Tro på dig selv. Tænk på sundhed og rigdom. Giv, så andre kan få fremgang.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
DONNA KARAN Vægt 24/9 - 23/10
Din karriere sættes i nyt lys. Dit intellekt har brug for udfordringer. Måske som selvstændig? Brug intuitionen, og gør, hvad hjertet elsker. Der er gode vibrationer omkring dig. Bliv mere feminin, skift stil, få en ny frisure. Selvværdet stiger. Mal byen rød, dans igennem. Du kan møde en galant gentleman. Amorinerne flyver!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
ANNA WINTOUR Skorpion 24/10 - 22/11
Din aktivitet udmatter. Du gør for meget for andre. Stop det nu! Ændr arbejdsgangen til din livsrytme. Tag en timeout med familie og venner. Rejs til varme himmelstrøg. Nyd sommeren i et roligt tempo. Mere motion og sund kost vil gavne dig. Indfør nye vaner. Energien kommer tilbage, når du giver slip på kontrollen.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
MANOLO BLAHNIK Skytte 23/11 - 21/12
Der er ferie, fest og flirt i luften. Måske forelsker du dig i en veltalende person? Træd ind i kærlighedskampen! En rejse kommer på tale. Der er mange folk omkring dig – måske finder du en god forretningspartner. Gå på med krum hals, men for mange opgaver dræber motivationen. Bed om hjælp, når du er presset.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
DIANE VON FURSTENBERG Stenbuk 22/12 - 20/1
Lav de opgaver, du foretrækker, og drop dem, du hader. Altid bekymret? Så annuller de negative tankemønstre. Du bliver mere effektiv med sunde og glade projekter. Fuldfør dine drømmemål. Din sjæl længes efter positive begivenheder. Dine børn trænger til en mor med overskud og energi. Få styr på de indre dæmoner.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
CHRISTIAN DIOR Vandmand 21/1 - 18/2
Du vil det hele: en god karriere, et dejligt familieliv. Men det kan stresse. Du rammes af beslutningslammelse, når der er flere valg. Tag en ting ad gangen. Omsorg og nærvær er i centrum. Definer dine kerneværdier – hvad trives du bedst med? Du bliver mere selvsikker og effektiv efter den 23. juli 2017. Forkæl dig selv.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard/ Filer Managment, tekst: Susanne Taylor, astrolog
KENZO TAKADA Fisk 19/2 - 20/3
Du har både lyst til eventyr og til at skabe egen familie. Det giver følelsesmæssige udfordringer. Det, der ligner modstand, er egentlig mangel på klarhed. Find den rette kurs for fremtiden. Musik, meditation og yoga kan være et alternativ til personlig vækst og udvikling. Følger du dit hjertes kald, vokser du med opgaverne.