Shopping

Cheap’n’chic: Stjæl Veronika Heilbrunners rå look på budget

- 04/04/2017

Veronika Heilbrunner er en kvinde, der altid er værd at skæve til, når man mangler inspiration til sit outfit. Derfor guider ELLEs moderedaktion dig i denne uge til, hvordan du stjæler det rå look fra den ukronede streetstyle-dronning - selvfølgelig på budget!

Solen skinner, og blomsterne er endelig begyndt at springe ud. Det betyder heldigvis også, at det snart er tid til at lufte de bare arme og ben i sæsonens mange fine T-shirts, nederdele og kjoler.

Læs også: Cheap’n’Chic: Sporty-chic på budget

Dette forår kan du næsten ikke komme uden om en af de ultra-feminine og skønne midi-nederdele, der kan styles på utallige måder. Lad dig inspirere af streetstyle-darlingen, Veronika Heilbrunner, som formår at mikse et ellers råt look med en fin blonde midi-nederdel, som giver looket et feminint twist.

Brug gerne midi-nederdelen med en af denne sæsons populære statement T-shirts og et par mere chunky sneakers. Og vær endelig ikke bleg for at pifte looket op med masser af cool smykker – det gør kun dit outfit endnu finere!

Se med i galleriet nedenfor og bliv inspireret til, hvordan du kan få cool Veronika Heilbrunners forårslook på budget… 

De viste produkter i galleriet kan indeholde reklame i form af affiliate links

Køb ELLE