Paris Fashion Week A/W 17: Moderedaktionens favoritlooks
Af Emilie Bech Zerlang - 13/03/2017
Home / Mode / Modeugen / Paris Fashion Week A/W 17: Moderedaktionens favoritlooks
Modeugen i Paris var sidste stop i rækken af de internationale A/W 17 modeuger, men ikke desto mindre blev det en uge fyldt med det ene smukke show fra de franske modehuse efter det andet. ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, og Fashion Director, Josephine Aarkrogh, har udvalgt deres favoritlooks fra Paris Fashion Week A/W 17...
Paris Fashion Week A/W 17 er ovre, og efter halvanden måned med modeuger i København, Stockholm, Oslo, Milano, London og New York, blev Paris det sidste stop i rækken af modeuger i dette forår.
ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, og chefredaktrice, Cecilie Ingdal, repræsenterede ELLE under modeuge i Paris, som på trods af en virkelig våd affære på vejrfronten, bød på det ene smukke show efter det andet.
Ugen startede med H&M S/S 2017 Studio-kollektion, som viste smilende modeller på catwalken, de fineste looks og som blev afsluttet med en gæsteoptræden fra ingen ringere end The Weeknd. Og så var modeugen med ét sat i gang!
Herefter fulgte shows som Chloé, Isabel Marant og Loewe, hvor førstenævnte show var Clare Waight Kellers sidste i front for det ikoniske modehus – og ELLEs Fashion Director, Josephine, elskede hver en del af showet og den kommende A/W 17-kollektion.
Den sidste del af ugen bød på Céline og Valentino og sluttede med Chanels vilde ‘Space’-inspirerede A/W 17-show, som trækkede overskrifter over alt i branchen efterfølgende, og Louis Vuitton som afsluttede den parisiske modeuge med et af byens mest kendte vartegn som ramme; Louvre.
ELLEs chefredaktrice og Fashion Director har udvalgt deres favoritlooks fra Paris Fashion Week og kommenteret på de enkelte looks, og du finder dem alle i galleriet nedenfor.