Mode

Alexander Wang overrasker med et nyt designsamarbejde: Adidas x Alexander Wang

- 13/09/2016

Under New York Fashion Week overraskede Alexander Wang med en teaser til et spændende samarbejde mellem Alexander Wang og Adidas. Få et sneak peek på den nye kollektion her.

Den New York-baserede designer, Alexander Wang, overraskede til et brag af en finale til hans Spring/Summer 2017 show til New York Fashion Week med en teaser til et nyt og spændende designsamarbejde.

Alexander Wang fik undergravet grænserne mellem High-End mode og streetwear med sin nye teaser og designsamarbejde med Adidas i den nye kollektion: ‘Adidas Originals by Alexander Wang’. 

Se også: Her er teaseren til ‘Fifty Shades Darker’ 

Kollektionen består af 84 ‘styles’ tøj og sko – og hele kollektionen er unisex.

Inspirationen til unisex-kollektionen er baseret på tanken om at bryde de amindeligt accepterede regler. Og for at bryde adidias’ brand-konventioner, vil adidas-logoet blive vendt på hovedet som en ny og udfordrende symbolik til hele modebilledet.  

Læs også: Fritz Hansen åbner sin første butik i Danmark og lancerer ny Syverstol 

Adidas Originals by Alexander Wang-kollektionen vil blive solgt i Alexander Wang butikker, på www.alexanderwang.com, i adidas Originals butikker, adidas.com og i udvalgte butikker i foråret 2017. Men allerede nu kan man købe kollektionen eksklusivt i Alexander Wang x Adidas Originals pop-up trucks i henholdsvis New York, London og Tokyo. Du kan finde informationer om hvornår ved at følge @adidasoriginals og @alexanderwangNY på Snapchat og Instagram.  Psst… Du kan se teaseren for kollektionen lige her.